Alabama Shakes
’Sound & Color’ er på flere måder en titel, der matcher og kommenterer Alabama Shakes’ debutalbum, ’Boys & Girls’ fra 2012. Hvor debuten som produkt var mere uforpligtende og, nå ja, sjov, vidner efterfølgeren om en større grad af ambition, modenhed og rækkevidde. Der er kommet flere lyde og farver på paletten siden forløberens blues-soul-funk-blast, der anført af hittet ’Hold On’ antydede gruppens betragtelige kommercielle potentiale.
Brittany Howard og co. kunne have valgt den nemme udvej: Havde de strømlinet debutens udtryk kunne de snildt blive globale stjerner a la The Black Keys. I stedet har de valgt at lave et album med ofte indadvendte og komplekse strukturer og teksturer, et pirkende, gråtonet udspil, der ikke er bange for at vade rundt i sine egne slagskygger.
Her er gospel, klassisk rock a la Led Zeppelin, neo-soul og punket direkthed. Allerbedst er de sange, der som førstesinglen ’Don’t Wanna Fight’ finder et gnistrende leje mellem soul og funk – en Curtis Mayfield-agtig guitarfigur indrammes af en baslinje, der er både tung og fyldig og samtidig emmer af en næsten ukontrollerbar indignation. Over det hele svæver Brittany Howards androgyne røst, der i sin hylende intonation minder ikke så lidt om James Brown.
En mere rocket tyngde sætter ind på ’Dunes’, ’Future People’ og ’Gimme All Your Love’, der udgør en sprængfarlig, indledende cocktail på et album, der sidenhen udfordrer sin lytter med gospelbløde ballader (’This Feeling’ og ’Miss You’: Tænk Al Green på ’Simply Beautiful’) og regulær garagerock (’The Greatest’), før der lukkes ned med de nærmest demonstrativt introspektive neo-soul-lullabies, ’Gemini’ og ’Over My Head’, der begge langt fra ville udgøre fremmedlegemer på et eksperimenterende Erykah Badu-album.
Alabama Shakes skal have ros for at udfordre sig selv og for deres ambition om at være andet og mere end radiovenlige forvaltere af en bluesbaseret rock med rødder i Muscle Shoals-traditionen (for nu at holde os til Alabama-vinklen). Gruppen har tydeligvis ønsket at skabe et nysgerrigt værk og lykkes med at omplante sit udtryk. At de ofrer lidt af debutens medrivende energi i bestræbelsen på at slå rødder i flere former for vegetation er derfor til at leve med.
Kort sagt:
Alabama Shakes vil ikke hærge de globale hitlister med deres andet album, dertil er det for komplekst og indadvendt. Gruppen går på opdagelse i teksturrige genreforgreninger frem for i oplagte hits. Noget af debutens medrivende energi er forduftet, men til gengæld er et nyt og mere udfordrende band opstået på asken af det gamle.
Læs anmeldelse: Alabama Shakes ‘Boys & Girls’