Foto: Alexander Brunebjerg
Højdepunkt nr. 1: Dansk r’n’b fik lov til at vise sig frem – og leverede
Det kan efterhånden føles som om, at der er gået en lille smule mode i at lave noget, der smager tilnærmelsesvis af r’n’b og/eller soul – også i Danmark. Men hvad gør det, når kvaliteten taler sit eget sprog.
Spot Festival havde i år for alvor omfavnet genren og givet retmæssig plads til navne som Anya, Chinah, Wangel og Kwamie Liv, mens en mere rutineret spiller som en intenst skrigende Lord Siva også gav en solid performance. Saint Cava glimtede dog ved deres fravær i programmet – det er en ommer.
Hertil den gestus, at Spot gav Hukaos-slængets fire medlemmer (med Karl William som gallionsfigur) fri leg i halvanden time på en af festivalens største scener – et besøg fra en mere neddæmpet Kidd og hans nye Heimdals Sidste Vogter-projekt var endda også en del af showet.
Midt i al opturen skal der også gives props til producer Carl Barsk, der sad bag knapper/tangenter hos både Anya, Lord Siva og Hukaos – han har travlt.
Læs flere højdepunkter på de følgende sider.
Foto: Markus Lajer
Højdepunkt nr. 2: Fokus på vækstlaget
Det har selvfølgelig altid været Spots metier at præsentere ny dansk musik, men efter mange år med en større hensyntagen til et betalende publikum og et håb om at give mere etablerede navne et skub mod udlandet, så var der i år ikke nogle nævneværdige store bands på plakaten a la de seneste års Psyched Up Janis, Marie Key og Peter Sommer (okay, Joey Moe spillede godt nok!).
Det gav et fortjent og oplagt fokus på vækstlaget – og de levede op til spotlyset. Med stærke koncerter fra Spot-debutanter som blandt andre Kentaur (billedet), Chinah, The Entrepreneurs og Soleima gav festivalen et godt billede af en dansk musikscene i flot fremdrift.
Højdepunkt nr. 3: Off-Spot-arrangementer
En af bagdelene ved Spot er det luksusproblem, at det er umuligt at nå rundt til alle de koncerter, man gerne vil høre. Af den grund er diverse Off-Spot-arrangementer en smuk del af livet omkring festivalen, og i år poppede der igen lidt flere gode op efter en nedgang sidste år.
Nogle gange spiller bands, der også var booket på festivalen, for netop at give folk en ekstra chance for at fange dem, som The Entrepreneurs hvis koncert fredag nat på Radar blev en lukket affære for en lang håbefuld kø. I stedet fik folk blandt andet chancen lørdag eftermiddag i solen til Thy Music Collective Day Party (billedet), ligesom bandet spillede på Nelson Cans selskab Like a Can of Beans Records showcase. Her kunne man også fange Spring & I, der ikke var booket på selve festivalen, og på samme måde var det fedt, at Liss havde taget sagen i egen hånd og spillede til Flux og Other Lifes showcase.
Generelt kunne Spot overveje at booke færre navne og i stedet lade dem spille flere gange i løbet af weekenden, ligesom det for eksempel er tilfældet på det amerikanske branchefestival SXSW.
Foto: Christian Rosenlund
Højdepunkt nr. 4: En ny generation af kvinder
Midt i den nødvendige debat om manglen på kvinder i både den danske musikbranche og det danske festivallandskab var det positivt at opleve, hvor mange nye og musikalsk lovende kvinder, der var at finde og opleve på Spot-programmet.
Anyas silkebløde soul ramte plet, Soleima viste solide takter, Kwamie Liv fyldte den store Voxhall-scene ud, Fine Glindvad gav den som popdiva i front for Chinah, og så skal man heller ikke glemme Pernille Smith-Sivertsen, hvis indlemmelse i Rangleklods og medfølgende dynamik virker til at have løftet projektet til nye højder.
Det var bare nogle af dem, og man kan roligt sige, at selve kvantiteten af spændende, nye kvindeansigter i dansk musik befinder sig et ganske godt sted.
Foto: Allan Jensen
Lavpunktet: Caféscenen i Musikhuset
Vi skal nok lade være med at brokke os over konferenciererne igen – selv om det ikke ville være svært. I stedet skal der lyde et opråb til festivalen om at droppe Caféscenen i Musikhuset. Den har aldrig fungeret, og i år blev det kun værre, da der sågar – måske for at leve op til navnet – var stillet caféborde foran scenen, hvilket optog mere en halvdelen af pladsen. Det og den usædvanligt dårlige lyd, som der er i området, var for eksempel med til at gøre livet surt for debutanten Soleima, der dog slap helskindet igennem oplevelsen.
Det er forståeligt, at festivalen gerne vil samle koncerterne så meget som muligt, så det er hurtigere at komme rundt, men det skal ikke være på bekostning af musikken.
Læs også: Spot Festival: De fem bedste nye bands vi så fredag
Læs også: Spot Festival: De fire bedste nye bands vi så lørdag