NorthSide: Interpol var musikkens svar på De Konservative
Nu hvor Interpol har gjort 13 års indhug i karrieren, fremstår den stadigt tydeligere: Konservatismen, som de dyrker i såvel visuelle som musikalske retningslinjer. Det var således forudsigeligt, at Daniel Kessler var iført sort jakkesæt, Paul Banks sort skjorte og Sam Fogarino hvid ditto, og den kollektive uniformering trak også sine spor med i materialet, som blev leveret den solrige, men stormfulde søndag aften.
Repertoiret var mestendels vægtet på bandets storhedstid. Ikke for at knægte newyorker-trioen, men sandt for dyden ligger deres stjernestunder i bakspejlet, hvilket ‘Take You On a Cruise’, ‘Not Even Jail’ og ‘Evil’ understregede. Omend deres nyere materiale er designet efter samme grundtegning, står dette ganske enkelt bare ikke mål med fordums triumfer. ‘Anywhere’, ‘Everything is Wrong’ og ‘All the Rage Back Home’ fra sidste års ’El Pintor’ var forglemmelige og blev leveret pligtskyldigt.
Selv om forudsigeligheden var evident, var det alligevel glædeligt at se, at det trods alt stadig betyder noget for Interpol at være et band. Særligt Fogarino var en indædt indpisker med energiske fills bag trommerne, og det var også hans fortjeneste, at de gamle travere fik en tiltrængt indsprøjtning.
Banks har aldrig været hverken den store entertainer eller sanger, og han ramte en del toner skævt i ‘Slow Hands’ og ‘The New’, som desværre også blev skæmmet af de vindstød, der af og til indfandt sig under den time lange koncert.
Alt var ved det gamle, og publikum fik, hvad de kom efter – men så heller ikke mere end det. Dertil var forudsigeligheden for fremherskerende og Interpols konservative dogmer for indgroede.
Læs også: NorthSide: Publikums yndlingskoncerter – plus de største skuffelser