The Minds of 99 – den bedste åbning af Orange Scene i mange år

En debut på Orange Scene skal ikke underspilles. Derfor entrerede The Minds of 99 den monstrøse scene med signaturfarven gjaldende i både tøjvalg og i den sværm af konfetti, der blev skudt af sted under åbningsnummeret, og heldigvis blev bandets stakåndede og storladne postpunk ubesværet pumpet op i str. XL.

De galopperende trommer og dansende baslinjer, den hule New Order-klingende guitar og især Niels Brandts råbende vokal gjorde bandet i stand til at tæmme det orange monstrum. Tidligt i settet skød bandet liv i en stærk tretrinsraket bestående af ’Rav’, ’Tivoli’ og ’Et barn af min tid’, hvoraf sidstnævntes indledende keyboardtema fik lov at køre i rundgang i en rum tid, før det kraftfulde vers satte ind.

De mange monotone passager i bandets sange, hvor trommerne pisker af sted i parløb med dybe basgange, blev brugt til at tænde op under publikum, og det virkede, fordi monotonien blev et varsel om den kommende støjende forløsning. Under ’Ind at se på stjerner’ blev de stillestående passager dog lidt for langstrakte, imens Brandt gav highfives til pitten for at kompensere, og under den nye ’Ud af min krop’ udeblev forløsningen helt.

Til gengæld var leveringen af ’Hurtige hænder’ skarp og rørende, imens afslutteren ’Fuglebur’ fik et ekstra skud bas. Den bedste åbningskoncert af Orange i mange år.

Læs også: Roskilde Festival: Syv koncerter du ikke må misse torsdag