No Escape
’Helt på spanden i et ikke navngivet land i Asien’. Se, det havde været en både bedre og meget mere passende titel end ’No Escape’.
Action-thrilleren med Owen Wilson i en sjælden, ikke-sjov hovedrolle uspiller sig nemlig i et uspecificeret, asiatisk land. Og fremstillingen af dette lands indbyggere er så bedaget, unuanceret, ja, direkte fremmedfjendsk, at man føler sig hensat til en b-films-bommert fra 80’erne.
Wilson spiller den amerikanske ingeniør Jack Dwyer, der sammen med konen Annie (Lake Bell) og parrets to døtre prøver lykken med et nyt job i Asien. Her skal Jack jobbe i en mellemlederstilling for vandrensningsselskabet Cardiff, der netop har indgået en aftale med landets leder om at varetage opgaven.
Men, men, men. Alt imens den sammentømrede, ærkeamerikanske familie hænger et sted i luftrummet over Amerika og Asien, kuppes og likvideres præsidenten, og militante, anti-amerikanske oprørere overtager styringen.
Aldrig så snart er familien Dwyer ankommet til luksushotellet, før tingene begynder at gå skævt på en skala fra det småirriterende (ingen kanaler på det analoge fjernsyn) til det direkte gruopvækkende (en amerikansk turist likvideres koldblodigt foran hotellet af oprørerne). Jack når kun lige at fatte alvoren, da han opdages, og en vild jagt på ham og familien sættes ind. Og sådan forløber resten af filmen mere eller mindre. I et hektisk tempo og med en urolig, desorienteret kameraføring, der trods alt omsætter fortællingens paniske flugt til svedige håndflader.
Filmens instruktør, John Erick Dowdle, har tidligere gjort sig i gys af den ikke videre eftertænksomme art (elevatorgyset ’Devil’og found footage/zombie-krydsningen ’Quarantine’). Det mærkes i ’No Escape’, hvor militærkuppet mest af alt virker som en undskyldning for at lade en blodtørstig, guerilla-agtig dræberpøbel bevæbnet med køller, maskingevær og partisantørklæder gå bersærkergang. Navnløse og uden et eneste forsonende træk bliver de til en gysertrope, der langtfra hører hjemme i en militærkupsthriller.
Tager man Dowdles ord for gode varer, bør amerikanere og andre vesterlændinge altså holde sig langt, langt væk fra dette ikke-navngivne-land-i-Asien (der dog grænser op til Vietnam og derfor må antages at være Cambodja eller Laos).
Filmens eneste asiatiske karakter med et navn – en cowboyhatbærende taxachauffør – kalder sig meget sigende for Kenny Rogers, fordi han er besat af den amerikanske countrysanger af samme navn. Kenny er unødig comic relief og bivogn til den drikfældige brite Hammond (onkellune Pierce Brosnan), der, som en deus ex machina med skills oppe i ærmet på sin spraglede hawaiiskjorte, altid formår at troppe op og hjælpe Jack og familien, når de er trængt allerlængst op i en krog.
Kort sagt:
Owen Wilson og Lake Bell er det sympatiske holdepunkt i ’No Escape’. Deres desperate overlevelseskamp med hver en datter i favnen i et ugæstfrit, fremmed land er på et helt grundlæggende plan følelsesmæssigt medrivende. Men en mildest talt unuanceret tilgang til Asien og en frådende guerillahær, der pløkker, tæver, voldtager og køllesmadrer alt og alle, de møder, hiver historien i en utroværdig og usympatisk retning.