Lad os starte med at slå fast, at instruktøren bag den premiereaktuelle ’The Visit’ – An Alien Encounter’, Michael Madsen, ikke er den amerikanske skuespiller, der med dansende lethed skar øret af en politimand i Quentin Tarantinos ’Reservoir Dogs’.
Som videnskabsinteresseret og filosoferende dokumentarist er danske Michael Madsen langt fra Hollywood – også selvom han indspiller sine danskfinansierede film på engelsk og fylder dem med billeder, der giver milliard-blockbusterne a run for their money. Dertil er den 44-årige instruktør simpelthen for opslugt af at stille store, komplekse spørgsmål, der er noget nær umulige at svare på.
I sin nyeste film, ’The Visit’, leger Madsen med tanken om, hvad der helt nøjagtigt ville ske, hvis et rumvæsen en dag landede på jorden. Og spørgsmålene hober sig naturligvis op: Hvem skulle være den første jordboer til at byde de fremmede velkommen? Hvordan ville offentligheden reagere? Hvilke dele af videnskabens før så urokkelige kendsgerninger ville med ét være vendt på hovedet?
Og hvad ville man overhovedet sige til en alien, hvis man endelig havde chancen?
»Jeg ville sige: ’Se min film ’The Visit’. Tag den med som en intergalaktisk blockbuster til der, hvor du kommer fra – og send royalties!’«, lyder det spøgefuldt fra Michael Madsen, der med sin nyeste film mener at beskæftige sig med den største hændelse, Jorden endnu ikke har oplevet.
»Jeg kan ikke forestille mig en større begivenhed for menneskeheden. Det er det eneste store, der kan ske nu her«, siger instruktøren. Men vil mødet med intelligent liv fra rummet da kun være positivt?
»Jeg tror, mennesket har en grundlæggende længsel efter at se noget, der er større end én selv og på den måde få eksistensen til at give mening – ved at blive set af det overlegne og dermed blive anderkendt. Og den længsel ville jo selvfølgelig lide et alvorligt knæk, hvis denne her ’blind date’ bare endte med, at dem, der kom til jorden, drejede om på hælen. Omvendt ville det nok være bedre at finde ud af, at der bare var nogen eller noget derude, end at vi er helt alene. For hvis vi er det, så er det virkelig meningsløst, det vi to sidder og laver lige nu. Så skulle vi skynde os op i baren«.
En rejse ind i det uvisse
Michael Madsens forrige, større film, den tankevækkende ‘Into Eternity’ fra 2010, beskæftigede sig også med de store spørgsmål.
Her er fokus på et radioaktivt affaldsdepot i Finland, der skal holde mennesker væk 100.000 år ude i fremtiden, fordi affaldet først der vil være uskadeligt. Et problem, der rækker ufatteligt langt ud over din, min og Michael Madsens levetid, og som derfor kan føles fjernt og uhåndgribeligt. Det samme kan siges om tankeeksperimenterne i ‘The Visit’, der omhyggeligt vender og drejer de mulige udfald af et møde, der aldrig har fundet sted – og som måske aldrig kommer til det.
Michael Madsen i ‘Into Eternity’
»Det, vi ikke ved, er vigtigt at forholde sig til. Og det langsigtede – måske endda uendelige – perspektiv tilbyder et udsigtspunkt, hvorfra jeg kan betragte min egen tid og måske få øje på noget, jeg ellers ikke ville se. Det er min egen form for grundforskning, og i ’The Visit’ kigger jeg ud mod rummet og det store, ukendte mørke, hvor man kan spekulere og fantasere«, siger instruktøren og tilføjer, at han finder interessen for netop det ukendte bekymrende lille i dag.
»Jeg synes, at den tid, jeg lever i, er mærkelig og kedelig. Det kan godt være, at jorden og solen ikke er centrum for universet, men det ligger i menneskets selvforståelse, at vi er den højeste livsform, og den tanke får virkelig frit spil i de her tider, hvor mange folk mener at vide det hele. Som sådan er det en meget, meget forudsigelig og bedrevidende verden, vi lever i«, siger Michael Madsen.
Godt nok er ‘The Visit’ en film om alt det, vi ikke ved, men den er også et forsøg på at gå fremtiden i møde – eller i hvert fald et forsøg på at behandle den på en virkelighedsnær måde.
»Jeg sagde til holdet bag ’The Visit’ – både personerne, der optræder i filmen, og de folk, jeg arbejdede med bag kameraet – at denne her film skulle være så realistisk som muligt. Allerhelst så realistisk, at hvis det nogensinde sker, at vi får besøg af aliens, så skal man kunne gå tilbage og sige: ’Okay, denne her film var dælme en manual for det: Spørgsmålene var rigtige’«.
Drømmen om noget nyt
Udover at stille spørgsmål, der kan vække eftertanke, har Michael Madsen et særligt ærinde med sine film – og ikke mindst med ’The Visit’: Han vil lave noget, der ikke er set før.
»Ambitionen var – og er hver gang – at lave en film, der er et møde for publikum, et møde med noget andet, noget ukendt og fremmed«, siger instruktøren, hvis blanding af poetiske slowmotion-billeder, reflekterende voice-over-monologer og abstrakt symbolik ikke ligner ret meget andet i filmens verden.
»Jeg kender genrerne og stilarterne, men jeg forsøger at lave noget andet. For eksempel beundrer jeg det, Stanley Kubrick gjorde i ’Rumrejsen år 2001’, hvor han søgte at fortælle en historie på flere niveauer end det intellektuelle – som en myte. Lidt på samme måde forsøgte jeg at gøre ’The Visit’ til en sanselig oplevelse, og mine producere havde sindssygt svært ved at skrive synopsen til filmen, da den var færdig. For hvordan skal man beskrive en film om et møde, der aldrig har fundet sted?«
‘The Visit – An Alien Encounter’ kan ses i en række udvalgte danske biografer til og med på onsdag.