Da Drake lod ordene »Don’t worry, he’s dead already« hagle ned over Meek Mill, havde de fleste nok forventet, at beefen var blevet lagt i graven – og Mill ligeså. Men efter godt fem måneder har Mill rejst sig for at tage til genmæle på sin nye surprise-ep ‘4/4’, der netop er landet online.
Meek Mill er ikke så lidt ondt i sulet på ‘4/4’. Foruden nummeret ‘I’m Da Plug Freestyle’, som vi allerede for et par uger siden kunne konstatere lugtede lidt af beef, er der adskillige lede Drake-referencer at hente forskellige steder på ep’en.
Omtalte track, ‘I’m Da Plug Freestyle’, skyder dog hårdest i Drizzys retning. Mill har ‘lånt’ hooket fra Drake og Futures ‘What a Time To Be Alive‘-nummer ‘Jumpman’, mens linjerne blandt andet lyder:
»Jumpman, Jumpman, Jumpman / ain’t nobody tell ’em this ain’t what they want, man / you ain’t really write it, I’m like, ‘Who’s your stuntman?’«
Linjerne referer ganske givet til beefens rod i og med, at Mill endnu engang anklager Drake for ikke selv at skrive sine tekster. Nummeret byder desuden også på et comeback til Drakes diss-nummer ‘Back to Back’, hvor Drake spyttede spørgsmålet »Is that your world tour or your girl’s tour?«, hvortil Mill nu (bedre sent end aldrig?) svarer:
»Was that my girl’s tour or the world tour? / I do not know what you pussy niggas goin’ for / this that 100k a night when you perform tour / swimmin’ in that good pussy while you’re on tour«
Men det er ikke kun Drake, der får Mills frådende vrede at føle på ‘4/4’. Mill langer nemlig også ud efter endnu en hiphop-rival: 50 Cent. På nummeret ‘Gave ‘Em Hope’ klandrer Meek Mill, at han har mere end 50 grunde til at sige, at 50 ‘is taking dick’, og at han har 50 grunde til at slå ihjel. Med andre ord: 50 shades of cray og en hel masse lyst til at nakke sit nemesis numero 2.
Meek Mill vs. 50 Cent-beef’en blev straks taget til Instagram, hvor Fiddy har valgt et par overmåde kreative comebacks.
Se nogle af 50 Cents comeback-billeder herunder, og hør desuden Meek Mills ‘4/4’ ovenfor.
Læs også: Obama giver sit endegyldige svar: Drake eller Kendrick?
Hip Hop’s first retarded MC. This nut make philly look bad. I got put some new philly artist on because this fool. SMH #EFFENVODKA #SMSAUDIO #FRIGO En video slået op af 50 Cent (@50cent) den