Bedre, ’Bedrag’, meget bedre. Der var delte meninger om sidste uges afsnit, som flere kaldte seriens hidtidige højdepunkt, mens andre, som jeg, var ved at trække deres investering i serien helt ud. Til gengæld synes jeg, at aftenens episode var en af de bedste og strammest fortalte indtil nu.
De seneste par uger har serien været på dramaturgisk doping med den svenske consigliere P som en tilbagevendende deus ex machina, der altid lige kunne køre en journalist ned eller skyde en overspillende revisor, når der gik for meget finansjargon i den (så er ’The Big Short’-metoden med Margot Robbie i boblebad mere mig).
Her til aften blev flere af plotsporene indsnævret, og der var færre af såvel de overflødige som de ufrivilligt komiske scener, der begge har været noget højfrekvente på det seneste. Og så fandt episodeforfatter Anders August et stærkt menneskeligt midtpunkt for fortællingen i Claudia, som endelig gennemskuede sit selvbedrag. Hendes dilemma blev måske lige lovligt bastant italesat i scenerne med hendes gamle juraprofessor Ebbe, men takket være Natalie Madueños nuancerige velspil og en god konfrontationsscene med Sander udspillede hendes moralske selvransagelse sig troværdigt og med stigende intensitet.
Mens Nickys historie på det seneste har taget nogle lovlig skarpe sving, og Mads Justesen er blevet til en lidt mærkelig melange af krybende vennesæl familiefar og langsom betjent isprængt lidt vintage Thomas Bo Larsen’sk plebejer, så bindes seriens temaer og motiver sammen i svungne knuder i Claudia-karakteren. Hendes med- og modspiller Sander er ikke nær så kompleks, men Nikolaj Lie Kaas spiller ham med en sådan forstillelse, at man selv som seer kan komme i tvivl om hans intentioner.
Som da han tidligt i afsnittet foreslår Claudia, at hun bare kan tage ’syge’ Bertram med på Børsen, men tilføjer det lille, befalende »kvart i«, som subtilt forvandler et velment forslag til en ordre. Det er i dynamikken mellem de to, at ’Bedrag’ har det mest lovende prospekt her med tre timer tilbage.
Ugens Denne-gang-lykkedes-det-rent-faktisk-P-at-slå-nogen-ihjel Award
Jeg solgte skindet, før bjørnen var skudt i sidste uge, da jeg erklærede revisor-Erik for død, så jeg kvier mig ved at være helt definitiv, men jeg tror ikke, at Elliott Hove Crossets narkoman Andreas stiger op fra havet og olietønden, og dermed blev tredje gang lykkens gang for P, som forgæves har forsøgt at slå Mia og Erik ihjel i de to seneste afsnit.
Jeg synes stadig, det er noget opskruet og et symptom på, at man lykkes med at få spændingen til at udgå organisk fra den overordnede fortælling. Med det sagt var der dog en mere suspensefyldt sløjfe i setuppet denne gang og mere på spil for vores hovedkarakterer. Og Esben Smed imponerede igen som Nicky med et nervøst og fremfusende temperament, der et øjeblik truede med at udarte til hustruvold.
Ugens potentielle spinoff
Jeg kan ikke have været den eneste, der håbede på et ’Klovn’-crossover, da Bimse begyndte at snakke om sin narkomanvens korrupte læge. Desværre var det ikke Frank Hvams cokelæge, som redder Pivert fra en overdosis i den legendariske ’Godfather of drugs’-episode, der dukkede op. Hvorfor ikke forene de to korrumperede kolleger i spinoff-serien ’Cokelægerne’ med Bimse og revisor-Erik som gæstestjerner?
Strøtanker
– Jeg er vild med, at Claudia lige skulle sikre sig, at hun og Ebbe talte i fortrolighed, før hun fornærmede ham.
– Revisor-Erik vendte det hvide ud af øjnene, skreg i vilden sky og rystede som et espeløv, men overlevede. Til gengæld måtte sofaen dø. Helt ærligt, drenge, det var sgu ikke noget, lidt knofedt ikke havde kunnet klare. Som jeg har skrevet før: Intet under at de mangler penge.
– Ugens replik går til Alf, der drak gravvin over sagen: »Det er fuldstændig ligesom Bjarne Riis. Og vi er de eneste, der ved, at manden er dopet fra top til tå«.
Læs også: ‘Bedrag’ afsnit 6 – desperate elektrochok i spændingskurven
60 sekunder: Alt du skal vide om Esben Smed fra ‘Bedrag’: