Der er kun lidt mere end to døgn til, at Kanye West løfter sløret for både sit nye, notorisk unavngivne album og sin tredje kollektion, ’Yeezy Season 3’. Lige nu er rapperen i gang med at caste modeller i Madison Square Garden og lave såkaldte fittings, hvor modellerne prøver tøjet.
I vanlig Kanye-stil er han samtidig begyndt at tease kollektion via sin Twitter-profil. Og det ser ud til, at han har lukket flere farver ind i sit univers, hvilket lover godt. Det er i hvert fald et vigtigt skridt videre for Kanye som designer.
Jeg kunne godt lide hans hær af basic-påklædte modeller, der var klar til revolution, men efter to noget ens kollektioner, er det tid til fornyelse. Det lader til, at Kanye har været enig. Tjek en gennemgang af billederne fra Twitter, hvor han for bare en halv time siden har skrevet, »Season 4 jeg arbejder kun på børnetøj… fuldtid«. Altid på vej videre.
@ fitting / gloves pic.twitter.com/jLcrdx1NN1
— KANYE WEST (@kanyewest) February 8, 2016
Et muligt look til showet, der måske i sig selv ikke beviser farverne, men i hvert fald et skridt væk fra det monokrome. Og hey, røde handsker. På stativet hænger jo også, hvad der ligner en jakke i samme knaldrøde farve. Der er også både de nye 1050-støvler og nye Boost 350’s, men mere om dem længere nede.
@ fitting / knit pic.twitter.com/dGpyfBkXoS
— KANYE WEST (@kanyewest) February 8, 2016
Under Henrik Vibskovs show i Paris var der en blandt publikum, der troede, at hun så Kanye West. Og wow, måske har han kigget den danske designer efter i sømmene. Dette mønster kunne man i hvert fald sagtens se i en Vibskov-kollektion, og det er det mest interessante indblik i, hvad der ligner en ny retning for Kanye som designer.
@ fitting @BrainaLaviena pic.twitter.com/B11VW8Qcwx
— KANYE WEST (@kanyewest) February 9, 2016
Okay, det er ikke farveleg det hele. Her er et enkelt look med en højhalset, strikket crop-top og en flot parka-coat. Enkelt og pænt.
@ fitting pic.twitter.com/5naqRxuy0U
— KANYE WEST (@kanyewest) February 9, 2016
Endnu et look. Med røde bukser og en lyseblå termovest under en sort bomber-lignende jakke, er det især farvekombinationen, der virker som en ny retning for Kanye.
@ fitting / 1050s pic.twitter.com/X2C8zKLfKN
— KANYE WEST (@kanyewest) February 8, 2016
De nye støvler, 1050, er en opdatering af sidste års duckboots 950. Nu med Gore-Tex op ad skæftet, så de er vandtætte. De ligner stadig mest en semiopdateret version af sorelstøvler.
@ fitting pic.twitter.com/dVS7sedQVH
— KANYE WEST (@kanyewest) February 8, 2016
Der var nye Boost 350’s i forskellige farver og med et nyt mere clean look. Tjek blandt andet det sorte par med hvide detaljer i baggrunden.
Tweet:
@ fitting pic.twitter.com/lAbgmeUv4w— KANYE WEST (@kanyewest) February 8, 2016
Sokker i sandalerne er én ting, men mønstrede sokker i højhælede sko med gennemsigtig hæl og gennemsigtige stropper. Lad os kalde det spændende, indtil det fulde outfit er ude.
Læs også: ‘Yeezy Season 2’ er rasende uinteressant – og derfor rammer den plet