Tue Track leger med Powersolo-samples på nyt album ‘The Unreal Zound’

Tue Track er ikke kendt for at sidde på hænderne. Udover Malk de Koijn har beat-mageren efterhånden boltret sig i et hav af projekter, og den 16. april er han klar med endnu et af slagsen i form af albummet ‘The Unreal Zound’.

Det er dog ikke et helt almindeligt album. Produceren har begravet sine kyndige fingre i Powersolos skramlede rockabilly og kun tilladt sig selv at bruge samples fra den danske rockgruppes bagkatalog. Parret med analoge synths, trommemaskiner og Tracks fingre har det udmundet sig i 11 nye numre.

Dette er altså ikke et remix-album, men en ny sammensætning af Powersolos kendetegn ført ind i Tue Tracks univers.

‘The Unreal Zound’ følger op på sidste års ‘Archives Volume 1 – In English’.

Læs også: Stort interview med Tue Track: Om det perfekte sample, verdens bedste sang og ikke at ville rappe på engelsk

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af