Tårns svulmende guitarromantik er en othellolagkage af drengepatos
(Eks-)odenseanske Tårn var for undertegnede én af de større åbenbaringer på sidste års Roskilde Festival. De fire drenges naivistiske, men guitartunge drømmepop var et friskt, dansksproget pust blandt så mange andre indslag på Rising-scenen, og debutalbummet bekræfter kun den mavefornemmelse.
Grundtonerne i Tårns palette er uskyldsrent havblåt og pastellyserødt som den utilslørede romantik, der gennemsyrer deres sange. Titlerne på ‘Læber lyser rødt’, den kraut-motorisk drivende ‘Drengehjerte’ og den smægtende lukker ‘Hvis du vil ha’ mig’ fortæller alt. Sidstnævnte er i øvrigt omkalfatret til en ballade fra sit oprindelige, mere støjende format, som jeg ellers havde forelsket mig så hovedkulds i.
Alle disse hjertesvulmende følelser er albummet igennem iscenesat i en nærmest frygtløst opulent, guitardreven rocklyd med en panoramisk bred horisont og lige så højt til himmelhvælvet over de ofte fine melodier. Hvis dén kombination lyder som en uslugeligt tung othellolagkage af drengepatos, så er det fordi, det også er på nippet til at ende som noget sådant. Men en del af Tårns store talent er, at de formår at slippe uskadte af sted med, hvad der ellers hurtigt kunne ende cheesy og faretruende overlæsset med en balance og elegance, der forekommer, om ikke overjordisk, så i hvert fald forbløffende florlet.
Når firkløveret på debutalbummet en sjælden gang imellem ikke helt leverer varen, så er det derfor ikke den bundløse katastrofe, som man kunne frygte, men måske bare noget så banalt og tilgiveligt som en mindre mindeværdig melodi, der på ‘Kalder’ eller den noget rodede ‘Stille stille’ får det til at klø let i skipknap-fingeren.
‘Ud af mit vindue’ folder sig derfor ud som en fin og ikke mindst løfterig debut, som opridser en fremtid for bandet, der tegner lige så lys, som de drengesind, de her toner er sprunget ud af – ganske enkelt.
Kort sagt:
Tårns albumdebut byder på naiv og svulmende dansksproget romantik iscenesat i en nærmest frygtløst opulent, guitardreven rocklyd med en panoramisk bred horisont og lige så højt til himmelhvælvet over deres fine melodier. Hvis det lyder som for meget af det gode, kan vi berolige med, at bandet oftest slipper afsted med at gøre denne othellolagkage af drengepatos nærmest forbløffende florlet. Et fint og løfterigt første udspil.