’Now You See Me 2’: Charmen er gået af stjernebesat tryllefilm
Den friske, ’Ocean’s Eleven’-inspirerede ’Now You See Me’ fra 2013 var en underholdende omgang eskapisme om fire kække tryllekunstneres snedige korstog mod finanskrisens griske bagmænd igennem stort iscenesatte bankrøverier forklædt som sceneshows.
De fire ’Ryttere’ stjal fra de rige og kastede efterfølgende pengesedlerne ud til det jublende folk, som et firkløver af moderne Robin Hood’er – hvis altså Sherwood-skovens gavtyv også havde hevet hvide kaniner op af sin grønne hat. Det var sjov og Hollywood-pæn samfundssatire i en elegant indpakning, der tillige brystede sig af et veloplagt cast i skikkelse af Jesse Eisenberg, Isla Fisher, Woody Harrelson og Dave Franco som rytterne, grand old men Morgen Freeman og Michael Caine på sidelinjen samt Mark Ruffalo som FBI-agenten, der – spoiler alert – viste sig at være superhjernen bag hele set-up’et.
Selvfølgelig måtte der komme en toer, og den får vi så her, nu uden Isla Fisher, synderligt sammenhængende plot og den legende charme fra første film. I stedet har instruktør Jon M. Chu (kendt for, æh, ’G.I. Joe: Retaliation’ og Justin Bieber-dokumentaren ’Believe’) sammenrørt en skæv cocktail af blærede tricks udført af stjerneskuespillere, hvis forgæves kamp om skærmtid overskygges af endeløse, ofte åbenlyse plottwists, der ville trætte selv M. Night Shyamalan, i takt med at Chu som en overivrig tryllekunstner til en børnefødselsdag slet ikke kan stoppe strømmen af esser fra instruktør-ærmet.
Efter begivenhederne i ’Now You See Me’ er de fire ryttere gået under jorden, hvor de venter på deres næste store opgave fra lederen Dylan Rhodes (Ruffalo, vanligt glimrende i selv middelmådige film). Rhodes kæmper dog med egne dæmoner qua sin tryllekunstnerfars død, som han bebrejder den nu fængslede, tidligere tv-mand Thaddeus Bradley (Morgan Freeman), der til gengæld bebrejder rytterne for sin anholdelse i første film (jep, du er på herrens mark, hvis du ikke har set den).
Imens tørster rytteren Atlas (Eisenberg) efter lederskab og forføres af ego til at tro, at Øjet, den hemmelige trylleorganisation, der trækker i trådene over Rhodes, har udset ham til større ansvar. Eisenberg spiller Atlas med samme mulende egocentrisme, der præger skuespillerens nørdede roller, men som på det seneste er begyndt at føles uengageret, hvad end han personificerer skurken Luthor i ’Batman v Superman’ eller, som her, førsteklasses smartass-fupmager. Man kunne ønske, at nogen snart gav den ellers inciterende performer et los i den uden tvivl velbetalte bagdel.
Gudskelov puster Woody Harrelson og Dave Franco til gengæld endnu en gang flabet liv i henholdsvis hypnotisøren Merritt McKinney og kortgeniet Jack Wilder. Men nytilføjelserne Lizzy Caplan som gruppens kvindelige rytter og Daniel Radcliffe som skurken, der tvinger rytterne til at stjæle et computerprogram, som giver adgang til persondata over hele kloden (filmens samfundsrelevante plot du jour), parkeres uforklarligt i underudviklede roller, der dårligt lader stortalenterne strække benene.
Radcliffe metarefererer ellers sin Harry Potter-rolle med bemærkninger om, hvordan han som dreng udelukkende legede med trylleri, fordi han ikke kunne få noget på den dumme, men de indforståede jokes forbliver ironisk nok det eneste virkelig sjove ved hans skingre bad guy, der ikke virker interesseret i at udnytte sit Potter-trofæ som andet end en blikfangs gimmick.
Det kan virke malplaceret at kritisere en tryllefilm for at svælge i blålys, men ikke desto mindre vægter instruktør Chu kontinuerligt selvhøjtidelig stil over substans i en grad, der atter leder tankerne hen på ’Ocean’s Eleven’ og navnlig dens inferiøre efterfølgere. Alligevel er det trods alt svært ikke at smile lidt med i mørket, når rytterne for alvor folder sig ud med visuelt sprudlende trylleoptrin, medproduceret af virkelighedens Mr. Magic, David Copperfield himself.
En treer er allerede på tegnebrættet, men der skal meget mere end forsvindingsnumre og korttricks på banen, hvis ’Now You See Me’-franchisen skal bevise sin fortsatte relevans.
Kort sagt:
Charmen er gået af den uundgåelige opfølger til den underholdende tryllekunstnerfilm ’Now You See Me’, og Jon M. Chus overambitiøst plottwistende løjer føles her en anelse forcerede. De velturnerede magi-/svindelnumre får akkurat hjertet til at banke, mens det prangende cast kæmper en ulige kamp om kameraets opmærksomhed.