Communions udviste imponerende live-form på Loppen
De skulle lige spille sig varme. Men da Communions først havde fået kontakt til deres instrumenter, hinanden og publikum, leverede de fire københavnere en imponerende, medrivende koncert, der undervejs fik én til at ønske, at det klaustrofobiske Loppen blev skiftet ud med den nærliggende Kløvermarks åbne vidder.
På den flot producerede selvbetitlede ep fra sidste år fik Communions’ larger-than-life-guitarrock for alvor luft under vingerne, og under aftenens koncert demonstrerede bandet, at liveformen nu matcher det høje niveau fra studiet.
Drengene lagde ganske vist lidt møjsommeligt fra land med det The Stone Roses-lydende åbningsnummer fra selvsamme ep, ‘Forget It’s a Dream’: Guitaren skulle lige stemmes, imens Martin Rehof hæst søgte op i omkvædets høje register. Men herfra stod hans heliumsvokal ellers knivskarpt, løftet til himmels af det vitale og potente samspil og de selvsikre attituder.
Koncerten stod i de nye sanges tegn, og vi blev trakteret med flere smagsprøver fra det kommende debutalbum, hvor Communions umiddelbart fastholder det poppede tilsnit og fortsat dyrker kærligheden til britiske 80’er-koryfæer som The Cure, The Smiths og førnævnte The Stone Roses.
‘Take It All’ gik rent ind med sit omkvæds store vingefang og de rastløst smældende trommer, mens ‘I’m Waiting’ er det måske mest ligefremme og powerpoppede, vi endnu har hørt fra bandet.
Med sit overlegne vokaloverskud var Martin Rehof ganske enkelt en fryd at observere, og hans band serverede gavmildt det ene guitarringlende pletskud efter det andet. ‘Summer’s Oath’, ‘Don’t Hold Anything Back’ og naturligvis ‘So Long Sun’ med sit umanerligt fængende guitarriff fik stemningen i Loppens lavloftede, saunavarme rammer helt op at ringe, imens ‘Out Of My World’ var det indlysende ekstranummer og satte et dramatisk, stakåndet punktum for seancen.
Det går kun én vej for Communions, og det er opad.
Læs anmeldelse: Communions ‘Communions’