Communions’ anden ep er et kvantespring fremad og helt op i stratosfæren
Som anmelder såvel som ‘bare’ musiknørd er det sommetider en rendyrket fornøjelse at stå på sidelinjen og observere et godt band tage det der kvantespring fremad og helt op i stratosfæren. Dette er et af de øjeblikke.
Da jeg sidste år anmeldte københavnske Communions’ debut-ep, var jeg ret vild med gruppens måde at dreje en god melodi på, men skruede også forventningerne i vejret med en spag bøn om en mere poleret indpakning til materialet.
Man skulle tro, at der fandtes et eller andet guddommeligt forsyn, for den nye ep er netop så renskuret og fejende flot produceret, som man kunne ønske sig. Og hvad mere er: Martin Rehofs sælsomme evolution som vokalist, hvor hans stemmebånd nærmest er gået i omvendt overgang, er i sig selv forrygende. Hans ‘hjemmeregister’ er, som var det eleveret i helium, katapulteret et luftlag opad. Har man lagt ører til ‘Cobblestones’, men misset den mellemliggende 7”-er ‘So Long Sun/Love Stands Still’, som udkom i efteråret, vil bandets rasende udvikling ganske enkelt chokere én, og niveauet på denne ep er himmelhøjt.
Åbneren ‘Forget It’s A Dream’ kandiderer med sin løsbuksede, Stone Roses-agtige Madchester-rytmik, ringlende guitarer og sublime melodi til at være årets danske sommernummer. ‘Out of This World’ og ‘Summer’s Oath’ lyder respektive mere som to forskellige æraer af The Cure, mens ‘Restless Hours’ og ‘Wherever’ kunne være det uhellige afkom af et møde mellem The Smiths og Ride. ‘Communions’ lyder simpelthen som det bedste fra slut-80’erne og start-90’ernes britiske indierock-scene – smeltet sammen til en uhyggeligt overbevisende helhed.
Indrømmet: Det lyder på papiret en smule derivativt, og det er det også, men det er tilsammen også så velgjort og overbevisende, at Communions bør kunne vinde selv de mest skeptiske hjerters gunst. 23 minutters lyttepligtigt pensum!
Ep’en kan allerede nu streames HER.
Kort sagt:
Communions tager med deres selvbetitlede anden ep et kvantespring fremad og opad i stratosfæren. Har du ikke hørt det københavnske firkløver siden deres debut sidste år, vil deres rasende udvikling ganske enkelt forbløffe dig, og ‘Communions EP’ klinger i sin helhed som en legering af det bedste fra slut-80’erne og start-90’ernes britiske indierock-scene, tilsat Martin Rehofs nyslåede, karakteristiske heliumvokaler.