Har man fulgt bare en smule med i dansk hiphop de senere år, burde mantraet »Fri Noah Carter« ringe en klokke.
Han har førhen fået shout-outs af både Gilli og Ukendt Kunstners Hans Philip på numre som ’d.a.u.d.a.’ og ’Betonjunglen’, og senest blev han af Sivas i en video for P3 udråbt som fremtiden for den danske urbanscene – på baggrund af blot få ufærdige demoer.
Noah Carter er en 23-årig dansk rapper og sanger, der efter flere års tåget indhylling nu endelig er brudt ud af skyggen med debutnummeret ’Do You’. Sangen er produceret af danske Hennedub, der tidligere har arbejdet med navne som Lukas Graham og Christopher, og resultatet oser af lækker r’n’b.
‘Do You’ svælger sig i en nymodens storbylyd, der samtidig holder fast i et stærkt melodisk mønster. Tænk noget a la Drakes OVO-lyd, men med en mere rå og ufiltreret vokal, der giver produktionen kant og kærkommen gadeafstøbning.
Vi er mindst lige så begejstrede som Gilli, Sivas og Hans Philip, men som sagt er Carter ikke helt ny på blokken.
Se ham for eksempel lave en tidlig cameo i videoen til Sivas’ gennembrudshit ’d.a.u.d.a.’ fra 2013, hvor Gilli peger på ham omkring 2:29.
På trods af det åbenlyse talent, som manden med den blandede afstamning bærer rundt på (halvt ivorianer, kvart afroamerikaner og kvart koreaner), er det dog først nu, vi for alvor får et kig ind til, hvem den hidtil mytiske skikkelse egentlig er. For selv om hans navn har figureret i flere af vennernes tekster, var hans musikalske output i første omgang kun sjældne gæstevers.
‘Do You’ er altså ikke første gang, vi hører noget fra hr. Carter – det er dog første gang, han står frem under sit borgerlige navn, som han nu også har påtaget sig som kunstneralias.
Tidligere figurerede han under forkortelsen CTK (Carter The Kid) på blandt andre barndomsvennen Benny Jamz’ track ’Ingen kærlighed’. Hans seneste to gæstevers er på Freja Kirks ‘Ride’ og FSL’s ’Det’ som om’. I sidstnævnte fremviser han talentet i danske strofer.
Efter at have siddet i fængsel et stykke tid (deraf de adskillige slængtilråb), har han med ’Do You’ endelig fundet sit eget musikalske ståsted, som altså nu for alvor er skudt i gang.
»Jeg har genfundet min kærlighed til musik, og jeg har fundet ud af, at det er det eneste, jeg rigtig gider lave. Det er det eneste, jeg står op for om morgenen«, fortæller Carter, der ser sig selv som en musikalsk altmuligmand, der kan lidt af det hele.
»Mit potentiale er, at jeg er den sindssygeste, når det kommer til stykket. Det ved jeg med mig selv. Jeg har altid vidst det, og jeg har altid fået det at vide. Når det kommer til mit pen game, kan jeg skrive bedre end de fleste. Jeg er først begyndt at tage det seriøst nu, men når jeg når til track 50 og har fundet mig selv i musikken og kender min stemme og stemmeføring, jamen, så er det game over«.
Især Carters engelsksprogede kunstfærdighed kan ende med at tage ham langt, hvorfor det heller ikke er underligt, at han allerede er blevet tilbudt kontrakt hos flere større pladeselskaber. Carter er dog resolut stålsat på i første omgang at få udgivet mere materiale og finpudse sit musikalske håndværk og særegne lyd, inden han sort på hvidt springer ud i et neonbelyst label-samarbejde.
Inspirationsmæssigt er Carters lyd opstået fra en forskelligartet pulje af lyduniverser, og også fordum tids tendenser viser sig i Carters arbejde. Han uddyber:
»Da jeg voksede op i 90’erne hørte vi altid meget Erykah Badu, Jill Scott, Talib Kweli, Common og Mos Def derhjemme – sådan noget neo-soul som dem og for eksempel The Roots. Så jeg har altid haft det melodiske i mig. Det er meget sjovt, hvordan det melodiske i de seneste år er begyndt at komme ind i rap igen via Drake og andre, som synger ind over det. Det har jeg taget meget til mig«.
Men vi kan også se frem til mere hårdtpumpede hiphop-toner fra hans lejr, da han tilsyneladende har en løs omgang med genrer.
»Bangers på bangers. Jeg gider absolut ikke begrænse mig selv i forhold til musik, for jeg hører al slags musik. Jeg hørte L.A. Reid (amerikansk sangskriver og producer, red.) sige i et interview, at der kun er to slags musik: Der er dårlig musik, og så er der soulmusik. Soulmusik er god musik, det er det der, man føler. Det er dét, jeg prøver at lave. Hvis det lyder godt, og det er noget, jeg føler, så er det fuldstændig ligegyldigt, hvilken genre det er«.
Vi venter i spænding på mere musik.
Læs også: Top Tracks: Her er ugens otte bedste nye sange – med bl.a. Solange, Bon Iver og Noah Carter