’Alle Gamer’ sæson 2: Sara Frost er en oase i en ørken af brølende gaming-entusiaster

‘Alle Gamer’ er lidt som gamingvideoernes svar på ‘Bonderøven’. Vi har at gøre med folk, der ikke nødvendigvis ved, hvad de laver, men der er ro og overskud til at prøve noget af og tale om det undervejs. Og værten føler ikke noget behov for at sidde og råbe for at gøre opmærksom på sig selv.

Sara Frost finder formen i anden sæson af gaming-talkshowet ‘Alle Gamer’, der fungerer som et befriende frisk pust i det hav af gamingvideoer, der efterhånden er blevet så ens og intetsigende, at man skulle tro, det ikke kunne gøres på andre måder. Fjernsyn på nettet kalder hun selv formatet og derfor er det svært at sammenligne med andre YouTubere med en gaming-passion og et kamera. Og selvfølgelig har Sara Frost både nogle kontakter og muligvis et andet budget, men det er stort set sagen underordnet: Det er særligt i stil og tone, hun tager de fleste i skole.

Mere velvalgte gæster

En af de mange grunde til at anden sæson fungerer væsentligt bedre end første sæson, er, at Sara Frost i sandhed har rystet posen gevaldigt i forhold til gæsterne. Der er kommet kvinder og større aldersspredning på plakaten. Frederik Cilius, Bodil Jørgensen og Manu Sareen er gæsterne i de første tre afsnit af sæsonen og ifølge lyden på vandrørene er Hella Joof gæst i et af de næste afsnit.

Umiddelbart skulle man mene, at sæson 1’s gæsteparade af Nik & Jay, Esben Bjerre, Mathias Zanka og Kesi ville ramme målgruppen bedre, men som seer fik man indtrykket af, at de var valgt ud fra Frosts egen vennekreds rettere end ud fra deres forhold til gaming. Det var så at sige ikke så svært at postulere, at alle gamer, når de åbenlyse valg blev taget.

Det er det imidlertid i sæson 2. Fælles for de nye gæster er, at de nye gæsters forhold til gaming er interessant, underholdende eller øjenåbnende. Det er fedt at høre, at Frederik Cilius følger Many A True Nerds rants om ’Fallout 4’ og se ham pløje ind i en lastbil på skateboard, mens Bodil Jørgensen kan smelte selv den mest rabiate gamergate-tilhænger, når hun gang på gang bliver højlydt forbløffet af VR-spillet ’Robinson’ og fascineres af sine sønners engagement i gaming.

Skarpslebet koncept

Blandt andet på grund af gæsterne står programmets grundpræmis skarpere, men der er også lagt kræfter i at finjustere de fleste aspekter. Alene den nye setting hjemme i privaten med Pogba på væggen bidrager til en lidt lettere og mindre anspændt stemning, hvor det mere sterile og kønsløse studie i sæson 1 var meget modsatrettet i forhold til den oplevelse de fleste har med gaming.

Sara Frosts ’talkshow møder gamingstream plus et fish out of water-element’-koncept minder i udgangspunktet om Conan O’Briens ’Clueless Gamer’-koncept, men reelt fungerer ’Alle Gamer’ bedre, fordi det ikke er tænkt som en gimmick eller midtvejs-gag i et talkshow. Det er et afsluttet narrativ, hvor jeg som seer bliver klogere på interviewpersonerne, men også om de mange forskellige forhold til gaming, man kan have. Her fungerer Sara Frost sublimt i værtsrollen, hvor hun formår at skabe interessant indhold og traditionel gaming-video i ét, samtidig med at hun skal guide sine gæster rundt i virtual reality.

Afsnittene har en tendens til at blive lidt fragmenterede og ensartede og der kunne godt dræbes et par darlings i klipperummet, men overordnet set er der stor produktionsværdi med få virkemidler.

Og så er det en befrielse, at hun ikke har behov for at bruge corny slagord, vanvittig klipning eller at råbe og skrige hvert minut for at bevare intensiteten. Det er roligt, det er sagligt, det er godt fjernsyn. På nettet.

Case in point:

Hvem er egentlig afsenderen?

Men der står selvfølgelig også en elefant i lokalet. En elefant, der tager form som en PlayStation og et PlayStation VR-headset. ’Alle Gamer’ er blevet til »med uvurderlig hjælp fra PlayStation« forlyder det sidste i afsnittene – og det har naturligvis en betydning for indholdet.

I første sæson studsede jeg en anelse over, at Esben Bjerre for eksempel skulle spille ‘Ratchet & Clank’. I anden sæson virker spillene en anelse mere spot on og matchet til gæsten, men det hænger måske sammen med, at de i denne sæson testes i virtual reality og der derfor har været en stor bunke spil at vælge fra på én gang.

Jeg føler mig ret overbevist om, at Sara Frost ville have lavet ’Alle Gamer’ uanset hvad, så et partnerskab med den ene af tre store konsoludbydere (og med længder den mest populære i Danmark), giver ret god mening. Bortset fra den åbenlyse product placement, indgår PlayStation kun meget diskret i afsnittene, så jeg kan intet diskvalificerende se i den løsning. ‘Clueless Gamer’-segmentet hos Conan O’Brien er også påfaldende gode venner med Xbox.

Endelig vurdering

‘Alle Gamer’ er en lille produktion, men jeg håber ikke, det begrænser udviklingen, for i den nuværende form er der en fare for, at det bliver statisk. Det kunne være interessant at se det fortsætte med nye formater – det kunne være debatter, interviews med danske udviklere, livestreams og lignende.

Der er plads til forbedringer og nytænkning, men i udgangspunktet er ’Alle Gamer’ et befriende frisk pust på en gamingscene, der længe har lugtet fælt af kopi og tomgang.

Anmeldt på baggrund af tre afsnit.

Læs også: Sara Frost: »Jeg kan godt lide blandingen af at skulle bruge mit hoved og bare skyde løs«