Præstesønnen Moses Sumney laver mageløse klagesange om håb og frygt

Når vores liv ændrer sig, er det ofte på grund af de store skred. Et jordskælv, der slår sprækker i vores hidtidige mening. Et liv, der kommer hertil eller tager herfra. En stor omvæltning i hverdagens præmis, som minder os om, at vi er sårbare – ja, måske endda dødelige. At vi har begrænset tid at bruge af. Så hvad er det, vi er sat i verden for at gøre? Hvad er det for en vej, vi har valgt, og hvad er det for en person, vi er i gang med at skabe?

Det er disse eksistentielle spørgsmål, som danner rammen for den amerikansk-ghanesiske præstesøn Moses Sumneys anden ep, efter at debuten ‘Mid-City Island’ (2014) tændte hans flamme i musikbranchen og skabte ham en dedikeret fanbase blandt store musiknavne som Beck, Solange og James Blake.

Alvoren i Sumneys musik understreges af ep’ens navn. ‘Lamentations’ er også titlen på en samling poetiske klageskrifter over Jerusalems ødelæggelse, skrevet af et øjenvidne kort efter byen i år 586 før Kristus blev indtaget og jævnet med jorden. Klagesange, på dansk.

På ‘Lamentations’ fortsætter Sumney i sin helt særegne og spirituelle lyd, der siden dag et har skilt ham ud fra mængden. Han kan bedst beskrives som et organisk møde mellem jazz, soul og folk rammet ind af elektronikkens muligheder. To hovedelementer af den røde tråd i Sumneys univers er hans intime guitarlyd og hans overlegne falset. Men det er hans mange loopede spor og vokaleffekter, der skaber de dybe og mystiske rum, hvor stemmer svæver rundt mellem hinanden og skiftevis bliver til kæmpe symfonier, løsrevne ånder eller fortættede banker af tåge.

Udgivelsen viser også nye perspektiver. Eksempelvis lukker Sumney ned med ‘Incantation’ – en sært dragende hebraisk bibelbøn. Det kan lyde gabende kedeligt, men det er så følsomt orkestreret og intimt leveret, at sangen i stedet bliver til en rørende og eftertænksom udgang.

Som noget anderledes forsøger ep’en at forene intimiteten med maksimalistiske kompositioner. Førstesinglen ‘Lonely World’, som er produceret med hjælp fra Thundercat, introducerer rullende trommer, blæsere og en bas, der tvinger Sumney fremad, som aldrig før – det tegner et udkast til en endnu større orkesterlyd, men stadig med Sumneys himmelstræbende spiritualitet i sjælen.

Kontrasten til det maksimalistiske er ‘Worth It’. En legende autotune-hymne, som hymner må lyde i 2016. Sumneys loopede knips, klap og et enkelt beat starter, mens han messer »I don’t know If I am worth it« på en sang, hvor følelsen vokser, men stopper, inden den når et egentligt klimaks. For sådan er livet jo netop også en gang imellem – uopfyldt og tvivlende.

Titlerne og teksterne ridser en tyngde ind i lyden. ‘Incantation’ er oversat en mundtlig formular, der har med det religiøse eller okkulte at gøre en. Åbningsnummeret ‘Ascension’ betyder på dansk opstigning eller himmelfart og starter med: »Is there relief / for tender-headed hearts / we’ll find reprieve / when from this earth we part«. Ikke et råd eller en konstatering, men et spørgsmål. Sumney ved det ikke, men bruger sin musik og sine tekster til at udforske svar og steder. Åbneren er ikke mindst en helt rigtig og følsom start og står som en kridhvidt lysende dør ind til et parallelt univers.

En af største styrker på ’Lamentations’ er, at Sumneys musik lige så meget er fornemmelser og stemninger, som det er traditionelle sangskabeloner. Det er ikke ’bare’ riffs eller melodier, men en samlet organisk strøm af musik, som siver sig helt ind i kroppen på dig og folder sine melodier ud.

I sin helhed står ep’en tilbage som et opløftende lille værk, der er småt og helt personligt i sin lyd. Samtidig formår det at tage dig ved hånden for at gå ud i et blændende og guddommeligt lys fra oven. På den måde portrætterer ep’en både håb og frygt og finder her sin egen unikke oprigtighed.

---

Kort sagt:
Præstesønnen Sumney svæver rundt i sin helt særegne og spirituelle lyd, der bedst beskrives som et organisk møde mellem jazz, soul og folk rammet ind af elektronikkens muligheder. Her sat ind i dybe rammer om livet, og hvor man skal hen.