I dag får ‘Lego Batman Filmen’ premiere i de danske biografer som opfølger på den overraskende vellykkede ‘The Lego Movie’ fra 2014.
Men det stopper ikke her. Allerede 22. september er der amerikanske premiere på tredje film i franchisen, der sætter en ære i at gøre tykt grin med andre franchises, og traileren har nu ramt verden som optakt til den aktuelle klodsfilm.
Tredje omgang hedder ‘The Lego Ninjago Movie’ og trækker tilsyneladende på film som ‘Transformers’, ‘Star Wars’ og ‘Pacific Rim’ foruden asiatiske kampsportsfilm.
I fokus er den unge Master Builder Lloyd, der sammen med sine ninja-venner skal bekæmpe den onde Garmadon, The Worst Guy Ever og tilfældigvis også Lloyds far. Dave Franco lægger stemme til Lloyd, mens Justin Theroux er hans nemesis. Også folk som Olivia Munn, Jackie Chan, Michael Peña, Abbi Jacobson (‘Broad City’), Zach Woods (Silicon Valley’) og Kumail Nanjiani (også ‘Silicon Valley’) figurerer på det stjernespækkede stemmecast.
Læs også: Anmeldelse af ‘Lego Batman Filmen’