Rap-battle: Riz Ahmed tørrer gulvet med James Corden i ‘Drop the Mic’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Efterhånden kender de fleste nok Riz Ahmed fra hans skuespillerkarriere: ‘Rogue One’, ‘Nightcrawler’, ‘The Night Of’ og senest ‘Girls’. Men briten er altså også rapper, og som en del af gruppen Swet Shop Boys udgav han sidste år det fornemme album ‘Cashmere’.

Allerede inden kampstart var det altså op af bakke for James Corden, der i går udfordrede Ahmed til et rap-battle i det tilbagevendende segment ‘Drop the Mic’.

Corden får nogle gode linjer ind omkring United Airlines-skandalen og skuespillerens rolle i ‘Rogue One’ (han foretrækker Jar Jar Binks), men det er uden tvivl Ahmed, der tørrer gulvet med tv-værten.

Ahmed får sammenlignet Corden med både Sean Spicer (Det Hvide Hus’ aggressive pressesekretær) og Jabba the Hutts far, mens han også beskylder Corden for at låne lidt for meget inspiration hos talkshow-veteranerne Graham Norton og Ellen DeGeneres.

Det hele er naturligvis aftalt på forhånd ned til mindste detalje, men det bliver det ikke mindre underholdende af.

Læs interview: Ifølge Swet Shop Boys betyder race alt: »Hiphop er det almene sprog for dem, der er marginaliseret«

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af