Benal på Spot Festival: Hiphoppen overvandt veloursæderne

Det føltes malplaceret, da Benjamin trådte ind på Musikhusets største scene. Han lignede en betuttet revisor, der var gået forkert. Skulle han spytte nådesløse rim ud i den fornemme sal til det tavse publikum, der sad tilbagelænet i veloursæderne? Var det virkelig forummet for hektiske beats og hurtige bars?

Ja – fandme. Alberts kyndigt legesyge, fængende electro-produktioner skød om kap med lasershowet gennem salen, mens Benjamins aggressive lyrik smadrede en knytnæve i det komfortable publikum.

Benal bladrede målrettet gennem bagkataloget – lige fra ‘Baby’-højdepunktet ‘029’ og ‘Hiphop’ til ‘Nu’-ørehængere som ‘Sprog’ – og for hvert nummer dominerede de hårdere, vildere og mere intenst. Ingen smadderfest, ingen kampstive moshpits – bare stram opsætning, knivskarp lyd og en duo, der stod endnu skarpere.

Benal har langt fra altid stået så skarpt. Men da Benjamin kastede mikrofonstativet over nakken og gik i flæsket på beatet, blev revisor-referencen gjort slemt til skamme. Væk var nerverne, der tidligere lagde en dæmper på rapperens optræden. Han har fået nosser –  og de klæder ham.

Sangen er dog ikke Benjamins stærkeste kort. Vokalen drillede på mere melodiske passager såsom omkvædet på ‘Babelfisk’. Benjamin er frem for alt rapper, hvilket blev slået fast med syvtommersøm, da han på ‘Tatovering’ tog en overlegen (og skamfuldt underbelyst) sejrsgang blandt publikum, indtil hele salen (der ikke længere lod sig bænke i veloursæderne) nåede et ekstatisk kogepunkt på ‘Fri’.

Benjamins tydelige battlerap-flow og absurde, charmerende ordlege klædtes af hans selvsikre aggression – »Før var han sur, nu er han stinkende vred« – så det fik veloursæderne til at sitre af ærefrygtige kuldegysninger.