1. Omar Souleyman
Som tidligere kapelmester for syrisk bryllupsmusik var det fra første takt tydeligt, at Omar Souleyman – der i aftenens anledning naturligvis var trukket i sin bedste sheik-mundering – var et veloplagt valg til en udfordringsparat Distortion-skare, der havde arbejdet en musikalsk appetit op ud på aftenen.
Der var da heller ikke ét sæt arme, der ikke fluks røg i vejret samme sekund, som Distortion-darlingen trådte ind til sin hornbårne slangetæmmertrance, som affødte både tændte romerlys og en tilstand, der nærmede sig kollektiv koma på de forreste rækker. At ingen kunne de arabiske gloser var fuldstændig underordnet.
21.20, Royal Container-scenen
2. Fyraftensboogie
Traditionen tro holdt dj-tandemen bag Fyraftensboogie, 2000F (billedet) og JG, langtidskog i en retrofil dansefest for alle dem, der var mødt op tidligt og/eller havde brug for et pusterum med genkendelsens glæde mellem de mere udfordrende acts.
Duoens imponerende forståelse for at sammenkæde disco, funk, hiphop og alskens andre genrer resulterede i et eklektisk kludetæppe af sømløst sammensat retro-kræs, man gentagne gange kunne vende tilbage til, hvis bare man havde danseskoene kridtet op.
I takt med at solen ud på aftenen gik på hæld, blev sættet så småt hårdere med tungere bas og mere fut under trommesporene, men aldrig uden at gå på kompromis med svingommen. Fyraftensboogie beviste endnu engang, at disco og alle dens genreslægtninge lever i bedste velgående i 2017.
16.00-03.00, Truck-scenen
3. Mura Masa
Det var et imponerende scenetække, britiske Mura Masa ventilerede på Royal Container-scenen. Ingen fingre blev lagt imellem, da den 21-årige wunderkind lagde ud med stortræfferen ’Love$ick’ under en mastodontisk discokugles roterende fluorescens.
Som opvisningen skred frem, fik Mura Masa klædelig vokalassistance, inden den tungere ende af hans genretranscenderende spekter tog over med både furiøse trommer, trap-svingende klokkespil og futuristisk basmusik a la Hudson Mohawke. Der var intet at sige til, at folks dansebersærk udviklede sig til flere moshpits.
22.30, Royal Container-scenen
4. Kenton Slash Demon
Til tider virkede det som om, at den lille hal, der dannede Red Bull Music Academy-scenen, havde svært ved at blive spillet helt op. Selv om både Iris Gold, Abra og Lady Leshurr gjorde et bravt forsøg, var det – måske ikke så overraskende – Kenton Slash Demon, der evnede at tvinge hallen under sin vold med deres langtidssimrende og hårdtpumpede elektronik.
Duoens live-sæt bestod af flere crescendoer, der vred og nørklede sig i forskellige retninger, mens Jonas Kenton og Silas Moldenhawer ofte ikke var til at se på podiet grundet et mestendels mørklagt sceneshow, hvor stroboskopstrålerne fløj om kap med de øredøvende og udfordrende rytmeslag. Kenton Slash Demon var en eksemplarisk afslutning på Distortions Ø’s første nat.
00.30, Red Bull Music Academy-scenen
Læs også: Se billeder: Sådan så det ud, da Distortion Ø ramte Refshaleøen
Læs også: Distortion-lynguide: Vores must-see koncerter til Final Party på Refshaleøen