De havde egentlig travlt med de sidste Roskilde Festival-forberedelser før deres koncert på Orange Scene, men Simon Dokkedal og Martin Højland inviterede alligevel inden for i deres studie for at fortælle om jagten på det gode sample.
Og med tusindvis af vinyler i reolen og et massivt digitalt arkiv ved Den Sorte Skole, hvad de snakker om. De har jagtet samples på rejser til blandt andet Mumbai og Egypten, og det kræver tålmodighed, fortæller de.
»Du kommer til at høre en helvedes masse plader igennem, før du finder det gode sample«, fortæller Simon i videoen og husker især en ret dårlig plade med en musiker fra San Francisco, der gemte på et toneangivende sample fra duoens seneste album, ‘Indians & Cowboys’.
»Det er et godt eksempel på at lytte til en dårlig plade, men finde det lille guld stykke«.
Soundvenue Masterclass er præsenteret i samarbejde med Hiper.
Læs også: Roskilde Festival: Den Sorte Skole giver unik Orange-koncert i 2017
Se også vores Soundvenue Masterclass, hvor Rusts musikchef lærer dig, hvordan du holder din egen Distortion-gadefest: