Greta Gerwig startede som gudinde i indie-subgenren mumblecore i slutningen af forrige årti og har siden demonstreret, hvor multifacetteret hun er. Hun blev et halvkendt navn med sin hovedrolle og medindflydelse på manuskriptet til kæresten Noah Baumbachs ’Frances Ha’, mens hun senest leverede mere straight birolleskuespil i ’Jackie’ og imponerede i ’20th Century Women’.
Men Gerwig ser ikke primært sig selv som skuespiller, men snarere som filmskaber. ’Lady Bird’ er det første resultatet af Gerwigs instruktørinteresser, og traileren samt anmeldelserne fra Toronto Film Festival vidner om, at hun er sluppet aldeles godt fra det.
Hun har placeret Saoirse Ronan (’Atonement’, ’Brooklyn’) i den måske semiselvbiografiske rolle som Christine McPherson, en ambitiøs og nysgerrig highschool-elev, der omtaler sig selv som Lady Bird. Hun drømmer om at komme væk fra Sacramentos forstad og leve et liv som kosmopolit blandt østkystens skyskrabere. Der er bare det ’men’, at hun skal tage nogle supplerende fag for at opgradere sin collegeansøgning. Svaret bliver dramaklubben, hvor hun får nye venner og stifter bekendtskab med kærlighedens forbandede kompleksitet.
Den viser sig i form af teaternørden Danny og rockn’rolleren Kyle, som spilles af henholdsvis Oscar-nominerede Lucas Hedges fra ’Manchester by the Sea’ og Timothée Chalamet, der er dette filmårs åbenbaring for sin hovedrolle i homodramaet ’Call Me by Your Name’. Sammen med Saoirse Ronan udgør de et trekløver af amerikansk films fremtid.
Har man set nogle af de film, Greta Gerwig typisk optræder i, vil man vide, at hun har præference for quirkiness og tilbagelænede karakterer med en lidt selvsmagende taleform. Det lyder negativt, men ligesom hos sin åndsfælle Lena Dunham bliver der formidlet nogle oprigtige og stærke tanker bag manierne og laissez faire-attituden.
’Lady Bird’ skulle rumme Gerwigs idiosynkrasier fra Mike Mills (’20th Century Women’) og Noah Baumbachs (‘Greenberg’,’Franches Ha’, ‘Mistress America’) universer, men samtidig være et ypperligt bevis på en modnet opdatering af hendes gamle mumblecore-film. Hendes instruktørdebut kom nemlig i 2008 med ‘Nights and Weekends’, som hun skabte sammen med sin dengang faste samarbejdspartner Joe Swanberg.
Læs også: Noah Baumbach: »Jeg anede ikke, om hipstere stod på rulleskøjter«