’Herrens veje’ afsnit 2: For meget støj og højstemt metafysik
Ugens bedste: Horror i kirken
’Herrens veje’ udfolder de religiøse dilemmaer med en tropestorms sans for mådehold.
Når Lars Mikkelsens provst drikker, tyller han som en bundløs brønd. Når feltpræsten August lander i Mellemøstens krigszone, får han blod på tøjet og civile liv på samvittigheden. Og nå ja, så formår Christian både at snyde i specialet og knalde sin bedste vens kone.
Men den heftige tilgang til tro og kirke bringer også flere kraftfulde scener med sig, ikke mindst fordi billedside og skuespil gløder af intensitet.
Horrorscenen i Vor Frue Kirke er et oplagt eksempel. Fordrukne Johannes tvinges til at modtage Guds blod og legeme af den nyslåede biskop, Monica, kvinden, der ikke bare stjal det ærefulde hverv fra Johannes i 11. time, men står for alle de nymodens påfund, han afskyr. Pludselig, mens hun fodrer ham med nederlagets vin og brød, skifter hun ham og skriger, som var hun Djævlen.
Chokket overrumpler i sig selv, men fungerer også som en materialisering af Johannes’ religiøse sjælesyge, den oprivende idé om, at mørket er på vej. Og så skader det ikke, at desperationen raser i Mikkelsens øjne, så man tror på ham som en mand med kurs mod dybet.
Ugens værste: Andagt på slagmarken
Andre gange bliver overdrevet for virkelighedsfjernt.
Som når August strækker gevær over for sine soldaterkammerater og indvilliger i at velsigne deres våben midt i fjendens ild. Højstemt staver han sig igennem fadervor, mens tårer pibler ned ad soldaternes kinder, og minsandten om der ikke også klippes til familien Krogh i Danmark, der reciterer samme ord. Det er umådeligt svært at tro på.
I det hele taget bærer Augusts eskapader som feltpræst præg af, at Adam Price og co. elsker at skrue op for volumen. Der er ingen grænser for, hvad præsten udsættes for, da han først hives ind i krigen, men egentlig stod de tyste troskonflikter i militærlejren stærkere. Ikke alt bliver bedre af at få en skrue mere.
Ugens Bibel-reference: Kain og Abel
Det skorter ikke på nik til hellige skrifter i ’Herrens veje’.
Allerede fra seriens første scene stod det klart, at forholdet mellem Christian og August står i centrum af plottet. Det blev sømmet helt fast i andet afsnit, hvor Christian udbasunerer brorens held, efter han har fået tilbudt Marmorkirken. Du får det hele serveret, har du nogensinde løftet en finger, klager han, mens han stempler sig selv som familiens sorte får. Ham far ikke vil kendes ved.
Han kunne lige så vel have navngivet broren Abel og ham selv Kain.
Ugens store spørgsmål: Ånden i alting
Det er svært ikke at snakke om det: Det dirrende vand, der signalerede en kobling mellem mor og søn på tværs af kontinenter.
Gik ’Herrens veje’ full Oehlenschläger og vedkendte sig et romantisk-spirituelt syn på ånden i alting? Eller skulle det tolkes på et mere symbolsk plan?
Spørgsmålet er, hvor insisterende serien bliver i sin omfavnelse af metafysikken. For mens Johannes’ diabolske vrangsyn fungerer, fordi det udgår fra hans indre, har jeg svært ved at forestille mig, at ’Herrens veje’ kan strikke sit spirituelle bånd, så det fremstår som andet et luftigt postulat.
Men okay: Måske er jeg bare en affortryllet dødbider anno 2017.
Bundlinjen: Et mindre formdyk
Andet afsnit af ’Herrens veje’ blegner en anelse i forhold til sæsonåbneren. Hvor dramaet var nøje afstemt, og debatten om den danske folkekirke stod skarpt i sidste uge, jokkede afsnit 2 flere gange i overdrevets pøl. Særligt krigsscenerne blev vendt i for meget blod, sved og tårer, og med Augusts spontane krigsprædiken knækkede båndet til virkeligheden.
Til gengæld fortsatte Lars Mikkelsen med at dupere som provst i unåde hos Gud, mens både Ann Eleonora Jørgensen som Elisabeth Krogh og Fanny Berth som Emilie fik lidt mere at arbejde med – om end deres roller gerne må rykke sig helt ud af de mandlige præsters skygger.
Man kan håbe, at Price og co. skruer ned for støj og højstemt metafysik og i stedet rusker op i debatten om den danske folkekirke. Det er et tema, der har knaster nok i sig selv.
Læs også: Lyt til Soundvenue Filmcast – om ‘Herrens veje’ og HBO’s ‘The Deuce’
Læs også: Anmeldelse af ‘Herrens veje’ afsnit 1 – DR’s nye dramaserie lægger kraftfuldt fra kaj