Her er fire helt nye album, du skal høre i dag

Hver fredag guider vi til ugens vigtigste udgivelser – denne uge med blandt andet Camila Cabello og Black Rebel Motorcycle Club
Her er fire helt nye album, du skal høre i dag
Camila Cabello. (Foto: Gustavo Caballero/Getty Images)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Camila Cabello ‘Camila’

Camila Cabello har haft masser af succes inden solokarrieren: Først som medlem af Fifth Harmony, siden som gæstevokalist på Machine Gun Kellys ‘Bad Things’ og Shawn Mendes’ ‘I Know What You Did Last Summer’.

Nu er hun klar med sit første soloalbum, hvor man blandt andet kan finde megahittet ‘Havana’ feat. Young Thug – en særdeles stærk popsang, der stadig huserer helt i toppen af den amerikanske singlehitliste. Sidenhen har hun også givet os singlerne ‘Real Friends’ og ‘Never Be the Same’, hvor sidstnævnte så småt også er ved at klatre op ad hitlisterne. Kan Cabello mon bejle til toppen af poptronen?

Læs vores anmeldelse af albummet HER.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Black Rebel Motorcycle Club ‘Wrong Creatures’

Den amerikanske garagerockgruppe er tilbage med ‘Wrong Creatures’, deres første albumudgivelse i fem år. Mens førstesinglen ‘Little Thing Gone Wild’ var energisk og seksuel, har senere singler, såsom ‘Echo’ og ‘Haunt’, tydet på, at vi muligvis får en mere underspillet, melankolsk side af bandet at se.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.


Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. AV AV AV, ‘Fundamental Physics Vol. 1’

AV AV AV gik på 2017-udgivelsen ‘Everything Is True’ i en mere højlydt, drop-baseret retning, hvor de også skruede op for antallet af vokal-samples. Den danske producertrios nye ep er, som navnet antyder, den første i en serie, de selv beskriver som »dj- og klubvenlig«. De har ikke givet os nogen sange op til udgivelsen, men til deres seneste koncert i Pumpehuset præsenterede trioen to numre fra den kommende ep. Den ene af sangene kan høres 34 minutter inde i ovenstående optagelse.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Shame ‘Songs of Praise’

De unge britiske rockgruppe har brugt de seneste par år på at varme op for bands som Fat White Family og The Fall, og efter fem singler, godt med hype og en optræden på sidste års Roskilde Festival er de klar til at udgive deres debutalbum, ‘Songs of Praise’. Bandet har gjort sig bemærket for deres skæve lyd, der sætter blid jangle-guitar overfor bitter lyrik og en pulserende rytmesektion. De har dog også deres mere punkede side, hvilket hænger godt sammen med deres kyniske tekstunivers.

Læs vores anmeldelse af albummet HER.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af