Camila Cabello mestrer mainstreampop til perfektion – men gid der var lidt slinger i valsen

Camila Cabello mestrer mainstreampop til perfektion – men gid der var lidt slinger i valsen
Camila Cabello.

Man holder altid vejret, når en tidligere X Factor-deltager udgiver sit debutalbum. Oftest er udgivelserne ikke prangende, men de senere år har dog vist, at udenlandske talentshows kan avle en god del popstjerner – ikke mindst grupper. Tag bare One Direction, Girls Aloud og nærliggende Fifth Harmony.

Harry Styles udgav sidste år sit første soloalbum efter bruddet med One Direction, og nu er det blevet det tidligere Fifth Harmony-medlem Camila Cabellos tur til at stå distancen med sin solodebut – vel at mærke efter et bittert brud med succesfulde Fifth Harmony, hvori hun var en af de mest prominente figurer.

Fungerer hun på egen hånd? Helt bestemt. Singlen ‘Havana’s succes taler sit tydelige sprog, og albummet lægger sig fint i forlængelse af de foreløbige singler, der udover ‘Havana’ tæller ‘Real Friends’ og ‘Never Be the Same’, hvor mainstreampop blandes med subtile caribiske undertoner.

Og det skal siges, at Cabello virkelig laver mainstreampop. En artikel her på siden rundede 2017 af med at kigge på årets mest dominerende poptrends, og her kan Cabello skrive under på, at hun bruger og mestrer en stor del af dem.

Der er både luftig, tæt vokal, caribiske vibes og spanske gloser på numre som ‘Havana’, ‘Inside Out’ og ‘She Loves Control’. Men Cabello er så god til at lyde, som pop skal lyde lige nu, at hun faktisk ender med at fremstå en lille smule anonym. Hendes lidt snakkende, dæmpede vokal leder uundgåeligt tankerne hen på Selena Gomez eller Julia Michaels, og albummets ti sange (det 11. track er et radio-edit af ‘Never Be the Same’) rummer heller ikke de store kompositoriske udsving.

Men når det er sagt, ville det også være forkert at antage, at Cabello på noget tidspunkt har haft en ambition om at lave andet end et mainstreampop-album. Med det for øje, må man give hende, at hun kommer i mål.

Albummet rummer alt det, et popalbum bør: En håndfuld ballader som ‘Something’s Gotta Give’ og ‘Consequences’, de akustiske ‘All These Years’ og ‘Real Friends’ og så straight up bangers for resten.

Selv om numrene måske ikke har haft til formål at revolutionere popmusikken, rummer de fine melodier og smukke, følsomme øjeblikke. Det oplever man særligt på break up-nummeret ’Consequences’, hvor Cabello med tekstlig snilde rimer »dirty tissues« på »trust issues« og synger om et forlist forhold. Her fremstår Cabellos karakter tydeligst, og man får fornemmelsen af, at der er langt mere følsom klaverdiva i hende end sassy girlfriend, som man måske fornemmede i Fifth Harmony (ikke et ondt ord om ‘Work From Home – det er en banger).

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Albummets to sidste numre, ‘In the Dark’ og ‘Into It’, er klart højdepunkter, hvor sidstnævnte faktisk minder om en god håndfuld numre fra Lordes forrygende ‘Melodrama’-album fra sidste år – produceren Frank Dukes er bindeleddet, da han har arbejdet på begge plader.

Igen: Cabello har øje for, hvad der spiller i pop lige nu. Det eneste man kan sætte en finger på, er, at hun aldrig rigtig presser citronen og tør udfordre sit eget talent, eller lytterens forventninger for den sags skyld. Det havde været skønt, hvis der havde været blot et enkelt nummer på ‘Camila’, der turde gå planken ud.

Måske hun burde skæve lidt til kollegaen Selena Gomez, der virkelig fik åbnet op for en anderledes fanskare, da hun sidste år udgav den legesyge single ‘Bad Liar’. Den samplede Talking Heads-basgang sammen med Gomez’ halvstønnende vokal var en utrolig delikat kombination. Og det klæder ligeledes Cabellos fejlfri popvokal, når akkompagnementet i baggrunden skurrer lidt – eksempelvis det ustemte klaver på ‘Havana’ eller de knitrende trommer på ‘She Loves Control’.

Cabello må gerne levere mere knas og udvise større nysgerrighed på sine fremtidige udgivelser, men som debutalbum er ‘Camila’ en ganske fin begyndelse, der nok vil få Fifth Harmony-tøserne til at ærgre sig yderligere over deres tab.


Kort sagt:
Camila Cabellos debutalbum lægger sig fint i forlængelse af de foreløbige singler ‘Havana’, ‘Real Friends’ og ‘Never Be the Same’, hvor mainstreampop blandes med subtile caribiske undertoner. Cabello viser, at hun mestrer samtlige af tidens store poptrends, men derved kommer hun også til at fremstå en lille smule anonym. I fremtiden kan man håbe, at hun leverer mere knas og udviser større nysgerrighed, men som et debutalbum er ‘Camila’ en ganske fin begyndelse, der nok vil få Fifth Harmony-tøserne til at ærgre sig yderligere over deres tab.

Camila Cabello. 'Camila'. Album. Sony.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af