TEMA. Det åbne parforhold er hipt. Eller også er det bare hipt at postulere, at det åbne parforhold er hipt. Monogami er en social konstruktion, og det er imod menneskets natur at leve monogamt, råber de. Nej, det åbne parforhold er bare en undskyldning for at knalde udenom, råber andre.
Åbne parforhold – eller de indledende eksperimenter til det – er ikke noget nyt i tv-serie-regi, men der er langt imellem eksemplerne. Og hidtil har skildringen af dem ikke været synderligt nuanceret. Tag for eksempel HBO-serien ’Big Love’, hvor Bill Paxton spiller en fundamentalistisk mormon i Utah med tre koner. Det religiøse aspekt og de konservative kønsroller gør ikke ligefrem ’Big Love’ til et seriøst bud på, hvordan det moderne, åbne parforhold kunne se ud.
Selv ’Sex and the City’ kommer til kort på den front. I afsnittet ’A Vogue Idea’ fra seriens fjerde sæson ønsker Samanthas semifaste kæreste Richard Wright sig en trekant (eller en »all-night, non-stop, championship fuckfest«, som han selv formulerer det) med Samantha og den langt yngre servitrice Alexa i fødselsdagsgave. Samantha indvilger i forsøget, men scenen bruges mest af alt til komisk effekt, da Samantha bogstavelig talt skubber Alexa ud af sengen, og Richard snerrer »Get rid of her!«, da servitricen kalder ham for ’daddy’. For der går grænsen åbenbart.
Richard har egentlig hele tiden været åben over for Samantha om, at han ikke ønsker et monogamt forhold. Alligevel foreslår han umiddelbart efter trekanten, at det bare skal være de to og ingen andre. Ved at opfylde Richards ønske får Samantha endelig opfyldt sit behov for monogami – som Carrie formulerer det i bedste couldn’t help but wonder-stil. Monogami er altså i sidste ende det rigtige valg, må vi forstå. Man(d) kan være vildledt af begær og fantasier, men man(d) skal nok finde vej til monogamien til sidst.
Rent fortællemæssigt giver plottet egentlig fin mening, idet den ellers så frisindede og selvstændige Samantha i mødet med den endnu mere seksuelt frisindede Richard indser, at hun måske i virkeligheden ønsker sig noget andet. Det sker bare på bekostning af det åbne parforhold, som blankt afvises, før det overhovedet er blevet overvejet eller undersøgt i detaljen.
Kynisk udenomssex hos The Underwoods
Skelner man mellem trekanten som seksuelt eksperiment og det åbne parforhold som livsform (og det bør man!), så er relationen mellem Frank og Claire Underwood i ’House of Cards’ et af de mest opsigtsvækkende eksempler på sidstnævnte. Detaljerne i parrets åbne forhold bliver aldrig eksplicit omtalt, men vi forstår, at de har en aftale via begge parters accept af den andens affærer og senere hen deres trekant med Franks livvagt Meechum.
Hr. og fru Underwood indleder en trekant med livvagten Edward Meechum.
Frank og Claires indbyrdes sexliv skildres derimod som ikkeeksisterende eller i bedste fald kærlighedsløst. Jeg mindes kun en enkelt scene (sæson 3, afsnit 2), hvor vi ser Frank og Claire have sex, og det foregår endda fuldt påklædt, uden forspil og bærer mere præg af en transaktion end noget seksuelt. Claire finder Frank grædende på gulvet i Det Hvide Hus og forsøger simpelthen at ride lidt selvtillid tilbage i ham. På den led bliver sex et middel til noget andet, og deres åbne forhold bliver en substitut eller en slags løsning på et problem.
Men Frank og Claire Underwood er som bekendt heller ikke gode mennesker. Deres åbne parforhold bliver sammenstillet med deres andre magtsyge, løgnagtige og manipulerende tilbøjeligheder. Det bliver et værktøj til at understrege deres kynisme og sætter et implicit lighedstegn mellem mennesker i åbent forhold og mennesker, der vil slå ihjel for at opnå deres mål. Det er dårlig pr.
Netflix-series tvetydige udfald
Derfor er det en velkommen befrielse af se ’Easy’ på Netflix, som vi også tidligere har hyldet for et forfriskende syn på kærligheden.
Anden sæsons andet afsnit, ’Open Marriage’, åbner midt i parret Kyle og Andis parterapi-session, hvor det etableres, at de ønsker at prøve et åbent ægteskab. Afsnittet leger med seerens forventning om konflikt, men opløser den og leverer i stedet en nuanceret fortælling om det åbne forhold.
For eksempel er det kvinden, Andi, der er primus motor for idéen – som modvægt til logikken i eksemplet fra ’Sex and the City’ om, at manden bare vil have sex, mens kvinden vil have et monogami. Derudover bruges terapien ikke til at fortælle, at parret har problemer – den er tværtimod en grundig forberedelse til det åbne forhold. Her er det åbne forhold ikke et eksperiment, man afprøver i fuldskab eller kådhed. Det er et velovervejet valg og ikke en løsning på andre problemer.
Om aftenen indvier Kyle og Andi hinanden i overvejelserne om, hvem de hver især kunne have lyst til at være sammen med. Der er hverken hemmelighedskræmmeri eller snerten af jalousi – kun jokes og gensidig opbakning. Og så bliver Andi så liderlig af snakken, at Kyle joker med, at de skulle have åbnet forholdet for lang tid siden. I modsætning til Frank og Claire fejler Kyle og Andis følelsesmæssige eller seksuelle relation altså ikke noget, som det åbne forhold skal afhjælpe.
Hverken Kyle eller Andi har dog et ubesværet møde med ikke-monogamien. Da den nye ordning skal prøves af, ender Andi med at have sex med en attraktiv mand, hun møder på en bar. Hun lader dog til at genoverveje oplevelsen undervejs, eller måske bare tjekke lidt ud af den. Kyle nøjes med lidt oral action med en kollega, men vælger at afbryde legen, inden den udvikler sig yderligere. Måske har de begge fortrudt aftalen, eller også er det bare akavet at have sex med en fremmed for første gang i lang tid?
I stedet for at få serveret et svar med kluntet dialog kan seeren selv gætte med via nuancerne i nærbillederne og skuespillernes kropssprog.
Da parret mødes igen derhjemme, beskriver de begge deres aften som »sær« og bliver enige om at tale om det på et andet tidspunkt. Lige nu er de bare glade for at være sammen. Måske åbner de aldrig forholdet igen. Måske er det bare begynderbesvær ved deres nye måde at leve sammen på. Begge udfald kan læses ind i fortællingen, formentlig alt efter hvilken holdning seeren selv har til monogami.
Det åbne parforhold er naturligvis ikke for alle – måske heller ikke Kyle og Andi. Men deres historie er med til at udvide paletten for, hvordan vi skildrer den seksuelle relation i et parforhold med nuance og menneskelighed.
TEMA: Tabusex i serieland
De svundne dage, hvor et par bare balder i bedste tv-sendetid kunne skabe overskrifter, er afløst af blowjobs og bh-løs sex på samlebånd. Siden HBO i slut-90’erne rev tæppet væk under det bornerte USA med eksplicit kabel-tv-sex og vold i den grynene serieguldalder, fik udskejelserne lov til at blomstre på tværs af genrer – med fanebærere som ’Sex and the City’, ’Californication’, ’Queer As Folk’, ’The L Word’ og ’Tell Me You Love Me’s banebrydende fremstillinger af sex på tværs af seksuel orientering i front.
Men en række tabuer kaster fortsat skygger over lagnerne, 20 år efter de første seriepionerer smed bukserne. Og det er ærligt talt besynderligt i en tid, hvor opgør med bedagede kulturelle dogmer omkring sex, køn og mediernes fremstilling af seksualitet præger den aktuelle samfundsdiskurs som aldrig før.
Der er stadig behov for at lyse ind under dynen og gribe fat om roden på de sexkontroverser, serierne træder under fode af frygt for at dræbe seernes lyster. Hvad end det drejer sig om menstruationssex, lummer svælgen i voldtægtssex, aldrende kønsdele eller noget så almindeligt som skuffende førstegangssex.
Den kommende uges tid smider vi hæmningerne og sætter fokus på en række saftige sextabuer, der blotter dine yndlingsseriers mørkeste lyster og mest skamfulde aversioner.
Læs også: Menstruationssex og kropsbehåring gør op med kvindekropstabuer i serier
Læs også: Syv sexscener fra nyere tid, der skrev seriehistorie