Soundcloud-sensationen Lil Skies kommer til København

Soundcloud-sensationen Lil Skies kommer til København
Lil Skies. (Foto: Jimmy Fontaine)

Ny rapstjerner fødes nærmest hvert sekund på Soundcloud, og det seneste lys på internetplatformens himmel hedder passende nok Lil Skies. Nu kommer han til Danmark og giver til maj koncert i Pumpehuset.

Den kun 19-årige rapper ligner prototypen på den slags unge, fandenivoldske musikere, der med udgangspunkt i Soundcloud er blevet store i løbet af det seneste år: Masser af tatoveringer, excentrisk hårpragt og en ret rockinspireret attitude.

Hans to store signatursange er ‘Red Roses’ og ‘Nowadays’, der begge er blevet til med samarbejdspartneren Landon Cube og dyrker et døsigt, drømmende univers, der er halvt trap, halvt cloud rap.

Lil Skies er den anden større rapper fra den nye generation af Soundcloud-rap, der gæster Danmark, efter at Ski Mask The Slump God gav en totalt udsolgt koncert på Pumpehuset sidste år.

Billetsalget starter 7. marts kl. 10.00 via livenation.dk.

Lil Skies
22. maj
Pumpehuset
Billetpris: 265 kr.

Læs også: 10 essentielle sange i den nye bølge af rowdy Soundcloud-rap

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af