Playtones

Den to år gamle Københavner-kvartet Playtones’ nye demo-EP hedder ‘Strung-out on Love and Dreaming’ og byder på tre nye sange.

Sangene udgør et fem centimeter tykt og solidt væg-til-væg-lydtæppe fra første til sidste taktslag. Kun forstyrret af små buler og broderinger i form af rolige mellemstykker og markante guitarsoli, forbliver tæppet spredt, og sørger for at lytteren kommer sikkert og blødt fra den ene ende til den anden.

Lyden adskiller sig til en vis grad fra det forrige udspil. Forsanger Dennis Mejdals stemme er trukket tilbage til resten af orkestret, hvilket jævner udtrykket, fjerner noget af den udmærkede vokalpersonlighed og giver musikken en sjat rock’n’roll. Det kan man synes både godt og skidt om, men det er egentlig mest skidt, når Mejdal faktisk har en stemme, der fint tåler dagens lys.

Med genklange af U2 i bagguitaren, REM på bagvokalen (nærmest mashup’sk) og den nok så afprøvede rockskabelon skænker bandets tre nye sange absolut ingen overraskende indfald, men værst af alt ingen interessante særpræg, som sætter spor i den musikalske hukommelse efter første og andet lyt. Indtrykket bliver yderligere forstyrret af, at de nok så dygtige musikere lader til at være i hver deres lille musikalske verden i stedet for at fornemme hinanden.

Med mere kantet og detaljerig produktion kunne Playtones sagtens ramme det radiohit, de gør kur til, og lige så sagtens kunne jeg finde på at tage skoene af og gå lidt rundt på lydtæppet.