Porcelain Raft

Det er med solidaritetsnerver, at man sætter ’Strange Weekend’ på anlægget. Blogbuzz, hippe remixes og hippe fans (M83) har lagt pres på den italiensk fødte Mauro Remiddis debutalbum, men heldigvis går han upåvirket til hånde, og fortsætter med at koge indie-suppe på tidens fluktuerende subgenrer.

Albummets tre første numre taler for sig selv: Elektronisk shoegaze på den tilbagelænede ’Drifting In And Out’, blød psych-pop på ’Shapeless & Gone’ og derefter den moderne 80’er-ballade ’Is It Too Deep For You?’, der for alvor aftvinger lytterens respekt og opmærksomhed. Et køligt mekanisk beat omgives af lige dele hypnotiserende akustiske og distortede guitar, hvilket skaber balance mellem kulde og storladenhed.

Stilvariansen er forbløffende velfungerende, ligesom Remiddis vokal, der på trods af utallige farveskift maler med samme pensel pladen ud. Androgyn varme i stil med Destroyer kan om nødvendigt hæve sig til Animal Collective’ske primatskrig eller skrues ned til Slowdive-luftighed.

Albummet er som mange andre nutidige værker skabt af kunstneren alene i en Brooklyn-kælder. Men ikke alle slipper lige så godt fra det som Remiddi, der opnår at bevare fokus på de umiddelbare idéer i sangene, hvorfor pladen svømmer over af velfungerende melodier og riffs, udsat for det gængse sortiment af analoge effektmaskiner.

Remiddi vinder over sine mange musikalske granfætre fordi han tør skrige til søvngængerpop og spæder indie-akustik op med hidsige guitarsoloer – måske man skal takke det medfødte sydeuropæiske temperament.