Birk Storm

Liderligt poppet. Jo tak. Ørehængende funky. Jep. Svedigt produceret. Tjek. Birk Storms debutalbum ‘I Don’t Care’ lever op til alle de mange superlativer, der forventningsfuldt er fløjet gennem luften, siden han i efteråret vandt P3’s Karrierekanonen.

Birk Storm giver i den grad poppen og dansk musik et ordentlig og overbevisende los i røven. Her er rigelige mængder selvsikker attitude og kompromisløs egenrådighed, som bakkes op af en fuldfed falset, spændstige melodilinjer, fængende omkvæd og ikke mindst en smittende energi.

Enmandshæren har selv skrevet, spillet og produceret albummet, som bærer præg af Birk Storms baggrund som trommeslager. Alle 11 skæringer er bygget op omkring beatet, og det er en fornøjelse at høre, hvordan han behersker de mange breaks og en skæv trommerytmik, som tilfører lydbilledet kant og friskhed.

Det er titelnummeret – som sikrede succesen i Karrierekanonen og fortjent har været i heftig rotation på radioen – et blændende eksempel på, mens ‘I Even Got to Move My Own Feet’, ‘The Shine’ og ‘Girl You Make Me Fly’ på samme måde bobler af synth, syndsforladt danseglæde og oplagt hitpotentiale.

Men der er også introverte numre som den stramt komponerede ‘Running Down the Hill’ (hvor man godt kan høre, at Birk Storm tidligere har spillet i band med Troels Abrahamsen fra Veto), den pulserende ‘Concept’, der trækker på hiphoppen, og åbningsnummeret ‘Resignation’, der byder på håndklap, skønsang, staccato-beat og brasilianske rytmer.

‘I Don’t Care’ bevæger sig konstant på grænsen mellem det flygtige og fremragende, det arrogante og elegante. Og som oftest ender Birk Storm på den rigtige side, hvilket gør dette debutalbum til en af årets mest interessante – og ham til et de mest lovende danske navne.