Mens Jason Statham og kompagni gjorde deres bedste for at få kål på en kæmpehaj i en af årets store sommerfilm, ’The Meg, spidsede kritikerne tænderne og flåede filmen i stumper og stykker ved premieren i sidste uge.
Som så ofte før rørte det dog ikke publikum synderligt. Løftet om en velfungerende airconditioner i årets sidste sommerhede er nu en gang så attraktivt, at anmelderne kan sige, hvad de vil. ’The Meg’ klarede sig fortrinligt i sin første weekend med en indtjening på mere end 140 millioner dollars på verdensplan. En stor stak af pengene kom fra Kina, hvor filmen indspillede hele 50 millioner dollars. Og det er afgørende for at forstå den succes, ’The Meg’ lige nu nyder:
Over de seneste par år er Kina blevet verdens næststørste biografmarked, og man forventer, at det i 2019 kan hamle op med Amerika selv.
Hvad man end synes om det, kan ’The Meg’ blive prototypen på fremtidens blockbuster.
10’ernes vigtigste blockbuster
Som med alt andet i Kina er filmindustrien nøje reguleret af staten. Helt op til 1994 var det kinesiske marked lukket for import af udenlandske film. Det ændrede sig med en aftale om, at ti internationale film måtte få premiere om året, dog med voldsomme afhug i den procentdel af indtjeningen, som de udenlandske studier selv kunne indsamle.
Siden har forholdene ændret sig en smule, om end ikke så meget som man skulle tro. I 2012 lykkedes det Obama-regeringen at indgå en ny aftale, så 34 internationale film kan vises årligt i Kina, og 25 procent af deres indtjening ryger tilbage i lommen på producenten. Nu har Donald Trump startet en handelskrig med Kina, og forhandlingerne om at forny aftalen pågår derfor stadig, men inden da regnede alle med, at det i hvert fald ikke ville gå den anden vej.
De nye muligheder i Kina har fået stor betydning for et Hollywood, der i årevis har været presset på hjemmemarkedet. Og det var i 2014 ’Transformers: Age of Extinction’, der ændrede samtlige spilleregler for, hvordan moderne blockbusters markedsføres. Det gør ondt langt i sjælen at skrive det, men fjerde film i den korpulente, intetsigende franchise er på mange måder den vigtigste Hollywood-storfilm fra 10’erne.
Fortællingens klimaks blev flyttet til Hong Kong, hvormed Michael Bay tog sin trademark-stådreng for det amerikanske militær og forvandlede kærlighedsobjektet til den kinesiske efterretningstjeneste. Eksperimentet gav pote. Mens ’Age of Extinction’ klarede sig dårligere end sine forgængere i USA, tjente den omkring 320 millioner dollars i Kina. Det var et sats, der viste sig at være yderst smart, for da opfølgeren – den femte film i serien – faldt totalt til jorden hos det amerikanske publikum, rasede ’Transformers’-feberen for fuld kraft i de kinesiske biografsale.
Propaganda i flere aftapninger
Men hvilken afsmitning har det så haft for de film, vi siden har set? De helt store blockbusters fra Disney (det vil sige alt fra Marvel til Star Wars) og ’Fast and the Furious’-serien har stadig deres kernepublikum i USA. Men selv disse film nyder så stor økonomisk succes i Kina, at det ikke skulle undre, om det nyeste medlem i Doms familie er fra Hong Kong, eller om Marvel ikke ser mod Asien i deres kommende, fjerde fase.
Allerede nu ser man imidlertid, hvordan actiongenren har omfavnet vores fremtidige overherskere. Alene i år har ’Tomb Raider’, ’Pacific Rim: Uprising’, ’Skyscraper’ og ’The Meg’ gjort markant brug af kinesiske skuespillere til at fylde persongalleriet ud og henlagt en location til et sted i Kina eller Japan. Både ’The Meg’ og ’Pacific Rim: Uprising’ er tilmed co-produktioner mellem amerikanske og kinesiske produktionshuse.
I samtlige film er kineserne præsenteret som ordentlige, dydige mennesker, der skal hjælpe de amerikanske helte i mål. Både i ’The Meg’ og i ’Tomb Raider’ finder henholdsvis Jason Statham og Alicia Vikander hjælp hos en brav kineser, som hjælper dem igennem skærene. Statham finder endda en familie, som han kan starte et normalt liv med, da han får et godt øje til en akavet videnskabskvinde, spillet af Li Bingbing.
Den rosenrøde portrættering er dog mest markant i ’Skyscraper’ og ’Pacific Rim: Uprising’. Begge film præsenterer os for potentielt ondsindede, kinesiske virksomheder, som har adgang til noget af verdens mest avancerede teknologi. Men i et twist er det i begge film udlændinge, som misbruger teknologien, mens de godsindede, kinesiske storkapitalister hjælper helten.
Konkurrence fra Kinas egne
Man kan sagtens se det i et positivt skær. Om vi i Danmark får serveret amerikansk eller kinesisk propaganda i bredformat, er måske hip som hap. At filmene får en mere international rollebesætning, er også blot en befrielse.
Kina-trenden baner også vejen for film, som ikke fandt et publikum i USA. ’Pacific Rim: Uprising’ er udelukkende et produkt af, at Guillermo Del Toros undervurderede 1’er klarede sig glimrende hos det kinesiske publikum. Og det er svært at forestille sig, at en film som ’The Meg’, der har været i produktionshelvede i mere end ti år, havde fået grønt lys hos producerne, hvis det kinesiske filmhus Gravity Pictures ikke havde punget ud med en god del af det 150 millioner dollar store budget.
Samtidig giver det produktionsselskaberne en ny slagmark mod mastodonten Disney. Med opkøbet af 20th Century Fox vil de i indgangen af næste år eje omkring 40 procent af det amerikanske filmmarked. Og med noget nær et monopol på amerikanske seere – de tre mest indtjenende film i 2018 er ’Black Panther’, ’Infinity War’ og ’The Incredibles 2’, tre Disney-ejede film – kan et nyt dominerende marked blive en nødvendighed.
Spørgsmålet er så, om de drastiske ændringer i sidste ende gavner os som publikum. I iveren efter at ramme bredt også i Asien blev ’The Meg’ for eksempel gjort mere stueren, end det var tiltænkt. Man fjernede volden fra en hajfilm, hvor appellen netop er store åbne kødsår.
Det er også svært at svært se Kinas centralistiske styre give de samme friheder til fremtidige blockbustere, som ’Black Panther’ har fået under Disney i forhold til repræsentation af minoriteter.
Endelig står det fuldkommen i Kinas magt at stramme deres regler for importen af udenlandske film. For nok har amerikanske blockbusters som ’Warcraft’ (ja, virkelig), ’Furious 7’ og ’Transformers: Age of Exctinction’ været billetslugere de seneste par år, men Kinas egen filmindustri vinder mere og mere ind på amerikanernes. I 2017 tjente den kinesiske actionfilm ’Wolf Warrior 2’ astronomiske 850 millioner dollars i hjemlandet.
Her spillede amerikanske Frank Grillo sågar skurken. Det er en anden trend, der ikke ser ud til at stoppe, da Adrien Brody og Bruce Willis spiller amerikanske generaler i krigsdramaet ’Unbreakable Spirit’, der handler om japanernes bombardement af Chongqin under anden verdenskrig.
Vi skal med andre ord ikke være overraskede, hvis Jason Statham bliver skubbet ud til fordel for en kinesisk skuespiller i ’The Meg 3: The Reckoning’ i 2022 – eller i stedet får en skurkerolle.
Læs også: ‘The Meg’ – anmeldt af kæmpehajen selv