‘Klovn’ afsnit 4: ’Slikræven’ kan måle sig med de bedste episoder gennem tiden

(Spoiler alert: Læs først, når du har set tredje afsnit i den nye sæson ‘Klovn’.)

Ugens fedt, fedt, fedt, fedt, fedt:

’Slikræven’ er som de bedste ’Klovn’-afsnit (’Hushovmesteren’, ’100 dage i Forum’, ’Piverts Polterabend’) en kabale, der går op til sidst.

Alle dele – her Franks pebersauce, Caspers manglende invitation til et middagsselskab, Mias Instagram-eventyr og Sel-Fies skole-hjem-samtale – går lydefrit ind i en højere enhed.

Det skyldes først og fremmest, at de intelligente manusmakkere Hvam og Christensen har gennemskuet, at de forskellige plottråde har det samme hovedtema: Stræben efter anerkendelse.

Frank vil have respekt og ikke skældes ud ved Slagter Lund (det svin!). Casper higer efter at elskes af alle og samtidig være dominerende ener. Mia ønsker at fremstå som en overskudsagtig Insta-mom, der bager kage til hipsterlæreren Taus (Asbjørn Nissen). Hold op, hvor er det i øvrigt 2018-sjovt, at hun får 0 likes på sit første kage-post.

Man kan dog stikke sin manusros nok så langt op, hvis historien ikke formår at chokere, for komediens hjørnesten er og bliver overraskelsen. Men også her leverer afsnittet, og når der til allersidst sættes trumf på med Mias numseselfie, skriver ’Slikræven’ sig direkte ind i ’Klovn’ Greatest Hits.

Ugens filmreference (erstatter i denne uge Ugens Pivert grundet højt niveau):

Et af afsnittets stærkeste elementer er, at det spoofer mafiafilmen og i særlig grad klassikeren over dem alle, Francis Ford Coppolas ’The Godfather’.

At spejle tøffelheltenes hverdag i det regelrette og kriminelle mafia-bandemiljø er så tilpas oplagt, at det nærmer sig det geniale. Men den bedste idé, den bedste kunst, er som oftest enkel. Helst skal man tænke: Hvorfor fandt jeg ikke selv på det?

Desuden er de fleste mafiafilm skåret over skabelonen rise and fall.

Det kunne starte med, at man indløser en bandevennetjeneste mod en urimelig slagter. Hvorefter din hustru pludselig begærer dig på køkkenbordet. Dine venner (for eksempel Carøe, Hjortshøj og hustruer) hylder og respekterer dig, når du docerer om »dine forbindelser«. Og naboen takker dig ærbødigt ved havelågen som en anden Don Corleone.

Men kriminalitet lønner sig ikke – særligt ikke for en klovn. Og sådan ender Frank med at få tæsk af en arrig Aqua-Lene og bryde grædende sammen foran Mia og Taus.

Frank, der græder, er fundamentalt sjovt. Prøv for eksempel at tjekke hans sammenbrud ud i afsnittet ’Guffeliguf’, hvor Mia er på vej i fængsel for kokainsalg fra te-forretningen.

Udover ’The Godfather’ citerer Hvam og Christensen også mere moderne mafiaskildringer som ’Gomorrah’, ’The Sopranos’ og ’Suburra’, når Casper kommer anstigende i nutidens mafia-dresscode, joggingsættet – og beder Frank om at bortskaffe ’liget’ af Slikræven.

Ugens mest markante bi-ræv:

Da afsnittets titelskilt løb over skærmen, måtte jeg lige trykke pause. Hvabehar? ’Slikræven’?

Frank og Casper har alle dage været fascineret af hjemmelavede ord og begreber med en fjollet, pervershældende betydning. Det her lød velkendt a la:

Kussetud: At stikke sin næse ind i en kvindes vagina og snuse ind.

Pearl necklace: At ejakulere – som en gestus – ud over en kvindes kraveben.

Overraskelsen var derfor stor, da Slikræven skulle vise sig at være netop det: En ræv, der kommer med slik.

Men så: Enter Casper. Han opkøber konceptet, så han i al hemmelighed kan knalde sig gennem Region Hovedstaden uden at blive opdaget.

På mange måder synes dette kostume at være svaret på hans bønner. Hvor mange gange har han ikke forsøgt at erobre skønne kvinder som Sofie Lassen-Kahlke og Charlotte Munck, men har måttet opgive på grund af sin velkendte paparazzi-magnet af et ansigt?

Glæden varer dog ikke længe. Ak!

Lene har gennemskuet svindelnummeret, hvorfor han og Frank altså må ty til mafiametoder for at skaffe sig af med Slikræven.

Ugens regel nr. 1:

’Klovn’ burde tjene som grundlag for faget ’Uskrevne sociale regler og koder’ på de danske ungdomsuddannelser.

Ugens afsnit tilføjer endnu en regel til det i forvejen vægtige pensum bestående af blandt andet treøje-reglen (’Hør nu efter Frank’), 15 minutters-reglen (’Tak for svaneæg’), og hvornår må man forlade et selskab efter et annonceret dødsfald-reglen (’Baked Alaska’ i den aktuelle sæson).

Ugens regel er nok ikke den mest brugbare i bogen, men ja, den er måske alligevel relevant i en travl hverdag.

For slagtere gælder først og fremmest:

§1, stk. 1. Luk jeres sovs ordentligt.

En eventuel tilføjelse kunne være:

§1, stk. 2. Hvis din slagter ikke overholder stk. 1 – og ovenikøbet nægter at acceptere sin fejl – er det legitimt at sende en bande efter denne.

Bundlinjen

Afsnit 4 er sæson 7’s foreløbige højdepunkt.

Det vækker nøjagtigt lige så meget glæde som Slikrævens godtepose en fredag aften hos familien Hvam. Men i stedet for mælkechokolade og skumslik er overflødighedshornet fyldt med Casper-løgne, Frank-regler, gamle kendinge (velkommen ud af fængslet, Carøe og Susan) og Godfather-referencer.

—

P.S. Mias numseselfie. Episk.

PPS. Selve Slikrævskostumet. Endnu mere episk.

PPPS. Det har i udarbejdelsen af denne tekst været et delmål at bruge ordet Slikræv så mange gange som muligt i et ydmygt bidrag til en kanonisering.

Læs også: Anmeldelse af ‘Klovn’ afsnit 3 – Casper og Frank afviger fra succesformlen