Lampshade

Der er noget sårbart og meget smukt over danske Lampshades sange, når de folder sig ud som en skrøbelig blomst på gruppens nye ep. Særligt stærk er den vinterkolde duet ‘Silkesår’ med assistance fra færøske Teitur. Rebekka Marias silketynde vislen og Teiturs tilbagelænede skæve vokal går ualmindelig godt i spænd.

‘123- Lalala – Take It Back’ er en vuggende skæv sang, man aldrig rigtig bliver færdig med, og ‘Neon People’, der leder tankerne hen på Speaker Bite Me, er en massiv omgang med en markant guitarfigur, stramme trommer og et til tider uhyggeligt kor.

Det er Nikolaj Nørlund der har siddet i førersædet bag mixerpulten, og han har vanen tro leveret en dejlig organisk og til tider buldrende lyd, hvilket absolut er positivt ment. Nørlund er ligeledes musikalsk komponist til ep’ens ganske glimrende sidste nummer, ‘Den støjende tid’, med tekst af Michael Strunge.

Lampshade viser med denne samling sange, at de er overbevisende eksponenter for spændende og velfungerende rock af den skrøbelige slags. Og med bandets fine ord med på vejen fra flere internationale musikmedier, er de med ‘Stop Pause Play’ absolut rykket et solidt stykke videre.