’Sorry to Bother You’: En energisk, anarkistisk og surrealistisk knytnæve af en debutfilm

»Hold dig til manuskriptet«, instruerer Cassius Greens superviser i det telemarketingfirma, han lige har fået arbejde i, om og om igen.

Hiphopmusikeren Boots Riley gør selv alt andet i sin herligt surrealistiske, idérige, energiske, skramlede politiske knytnæve af en debutfilm om race, klasse, kapitalisme og moderne slaveri.

Riley har meget på hjerte, og han er ikke spor ked af at forstyrre os. Og det er lykkedes ret godt. Siden sin premiere på Sundance er ‘Sorry to Bother You’ fortjent blevet en af årets mest omtalte i USA på linje med sidste års racegysersatire ‘Get Out’.

Filmen følger Cassius (Lakeith Stanfield fra blandt andet ‘Get Out’ og ’Atlanta’), en tilbagelænet, retningsløs fyr, der bor i sin onkels (Terry Crews) kælder i Oakland i en nær fremtid. Da han er fire måneder bagud med huslejen, bliver han lykkelig over at lande et job som telefonsælger af leksikoner. I starten har han svært ved at få potentielle kunder i tale, og filmen placerer ham i en original visuel joke bogstaveligt talt i deres dagligstue, mens de har sex, er i bad eller tager sig af en syg mand, når telefonen ringer og forstyrrer dem.

Men så giver Cassius’ sidemand, en ældre sort mand (Danny Glover), et trick: »Brug din hvide stemme«, siger han. Og ikke bare »Will Smith-hvid«, men en stemme, der taler, som om han ingen bekymringer har i verden. Snart mestrer Cassius den hvide stemme, leveret af David Cross fra ’Arrested Development’, så godt, at han bliver forfremmet til power caller ovenpå – hvor der bliver solgt langt mere suspekte ‘varer’ end leksikoner, og hvor alle taler med white voice hele tiden.

I takt med at Cassius sælger ud og blandt andet svigter sine kolleger, der arbejder på at danne en fagforening og skabe rimelige vilkår for sælgerne, mister hans aktivistkunstnerkæreste Detroit (Tessa Thompson iført rødt krøllet hår, glimmer og kolossale øreringe med politiske budskaber som »Tell homeland security« på det ene øre, »we are the bomb« på det andet) dog respekten for ham. Faktisk lidt dobbeltmoralsk, da hun selv bruger en hvid, britisk stemme (fra Lily James) til at sælge sine værker.

Cassius bliver grebet af sin succes og går stadig mere på kompromis med sin moral og overbevisninger for at opretholde den. Det involverer blandt andet at feste med den sleske, bro-bøvede, umoralske Silicon Valley-CEO Steve Lift, fantastisk spillet af Armie Hammer i åbenstående skjorte og sarong. Han burde spille flere skurkeroller.

Herfra går det blot mere amok.

‘Sorry to Bother You’ er en original, virkelig sjov, metafor for codeswitcing, men er lige så meget en kritik af kapitalisme og klasseskel. Cassius personificerer splittelsen mellem ambition og samvittighed, som mange mennesker nok kan genkende, og som er særligt udtalt for undertrykte grupper. Han er nødt til at gå på kompromis for at få succes i samfundet, som det ser ud nu. Men selvom filmen anerkender, at det er umuligt ikke at sælge en lille smule ud, advokerer den også for ikke bare at følge med strømmen, men at tænke kritisk og kæmpe mod systemet.

Filmen er lidt lang og rodet, alle jokes lander ikke, og man kan godt se, at den er produceret på et indiebudget. Men det tager jeg gerne med for den anarkistiske energi, gakkede humor og sjældent originale, mørke satiriske tale på klassiske, men umådeligt aktuelle samfundsproblematikker.

Se også: Alle vores PIX-anmeldelser samlet på ét sted