Man kunne nok godt argumentere for, at hiphop per definition er politisk. Musikken er jo i sin essens en form for talerør for de undertrykte, der ikke bliver hørt andre steder. Men der er bare nogle sange, der indkapsler en form for politisk opråb, der gør dem helt specielle.
Det talte vi med Bobby Shams om, da han var forbi Standard – Soundvenues hiphop-podcast. For den danske rapper, der før lavede musik under navnet Vakili, er selv en af landet stærkeste politiske hiphopstemmer. Men hvor han før var meget eksplicit, som på tracket ‘Listen’, der opfordrede til at støttte Enhedslisten, er han blevet en del mindre direkte siden navneskiftet.
Når han rapper som Bobby Shams fortæller han nuancerede historier fra gaden og ghettoen, men uden at prædike en klar morale eller løsning. Det er op til lytteren at se den dybere mening bag historierne. Som på tracket ‘Bispebjerg’, hvor det aldrig helt forklares, hvorfor karaktererne gør, som de gør.
Det er tydeligt, at Shams reflekterer meget over, hvordan man skaber den mest gribende og rammende politiske hiphop. Så vi spurgte ham, hvilke sange han synes er de stærkeste politiske hiphop-tracks gennem tiden.
1. Nas ‘Poison’
»Det fedeste politiske hiphop er ikke, når man rimer hele det kommunistiske manifest, men når man fortæller en historie, som lytteren selv skal regne ud. Det er Nas genial til. Hans gadehistorier er raw uncut. Han fortæller tingene, som de er, og så må man selv tage stilling til det. Men lige præcis på det her nummer, er han faktisk lidt mere eksplicit, og det er også fedt. Nas har sin egen ting. Han stiger lidt op fra det hele og begynder at forklare, hvordan han ser tingene. Det er sindssygt fedt«.
2. 2Pac ‘Changes’
»Der er meget få numre, jeg husker, hvor ‘Pac er decideret politisk hele vejen igennem. Tit er der små bidder, hvor han er sindssygt reflekteret som på ‘Only God Can Judge Me’. Men så er der ofte, hvor halvdelen af sangen handler om noget helt andet. Det er det sindssyge ved ‘Pac: Det ene øjeblik er han »money, bitch, hoes«, og det næste er han sindssygt woke. Den dualitet gør ham spændende både som artist og som menneske. At han kan rumme begge dele. ‘Changes’ kender alle nok. Det er et af hans største hits, og han siger tingene helt lige ud, på en måde som kun ‘Pac kan. Sangene på den her liste har også formet mig som person, og det her kom ud, da jeg var helt young. Det viste mig, at det var cool at være woke og at speak truth to power«.
3. Promoe ‘Calm Down’
»Promoe og hans crew Looptroop er sygt politiske og aktivistiske. Jeg elsker Promoe, og han har virkelig formet mig. Det her handler om en familiefar, der kører sin Volvo ind i Ikea og sprænger det i luften. Det handler om en Ikea-medarbejder, der bliver syg af sine arbejdsforhold. Men firmaets læge siger, de ikke vil betale for regningen. Så han bliver desperat. Det er historien om en mand i kapitalismens jungle, der bliver knust af apparatet. Men det siger Promoe ikke. Han fortæller bare historien, og så må man selv do the math«.
4. Immortal Technique ‘The 4th Branch’
»Immortal Technique er the godfather of political rap. Han er den største i genren, men han er samtidig også den største kliché. Jeg så ham på Roskilde, og det første han sagde var »tell the president of this country to stop being George Bush’s bitch and get the fuck out of Iraq!«. Han er typen, der ikke kan sige noget som helst, uden at det bliver en politisk punchline. ‘The 4th Branch’ er ikke hans bedste sang, men det er den, hvor man får mest ud af at lytte mere og mere. Den handler om, hvordan medierne er den fjerde statsmagt, og hvordan staten og medierne er flettet sammen«.
5. Dead Prez ‘Police State’
»Jeg kunne have valgt alle sangene fra Dead Prez’ ‘Let’s Get Free’, men jeg landede på ‘Police State’, fordi det er så voldsomt. Dead Prez har Immortal Techniques bastanthed kombineret med sindssygt dygtig levering og fede stemmer. Immortal Technique har mange elendige beats. Nogle af dem lyder som om, de er lavet i Easy DJ eller sådan noget. Men Dead Prez er cremen af politisk hiphop. Alt lyder godt og er on point. Selv deres største hit, ‘Hip Hop’, har sindssyge tekster om hiphop og musikbranchen«.
Bonus: Sivas ‘De tror vi dumme’
»Jeg har faktisk et bonusnummer med, som er Sivas’ ‘De tror vi dumme’. Det er fra før han blev helt stor. Jeg tror, det er fra hans ‘Gratis reklame’-mixtapes. Det er bare et vers og et start-hook og et post-hook. Jeg har selv lavet politisk hiphop i mange år, men Sivas gør tingene på en helt særlig måde, som også inspirerer mig meget nu. Han tegner ikke tingene for meget ud. Sivas kan sige tingene helt smooth. Faktisk har jeg lavet et remix af den her sang, hvor jeg jacker hans omkvæd. Så kæmpe skud ud til Sivas. Jeg har været fan, siden han var med i P4L og alt det der. Han kan noget helt særligt rent sprogligt, hvor han bare siger en enkelt sætning, og så er man sådan – wow«.
Lyt til podcast: Standard #34: Bobby Shams gør gaden til en politisk kampzone
Læs også: Hiphoppens fem mest sublime storytelling-tracks – ifølge Pede B