Instruktør David Gordon Green pakker ikke sin holdning til resten af ’Halloween’-serien ind i sit remake af John Carpenters klassiske slasher-film af samme navn. Under åbningsteksterne ser vi et græskar forvandle sig fra et forrådnet kadaver til et friskt udskåret pragteksemplar. Beskeden er klar: ’Halloween’ har kørt i tomgang siden den originale film, men er nu endelig vendt tilbage til sine rødder.
Når det nyeste skud på stammen i ’Halloween’-franchisen kommer i biograferne denne uge, er det 40 år siden, at morderen Michael Myers første gang fandt William Shatner-masken frem og gik løs på Haddonfields barnepiger med en stor køkkenkniv. Og det vil være den 11. film i serien, hvilket gør ’Halloween’ til den næststørste slasher-serie, kun slået af ’Friday the 13.’ med dennes 12 udgivelser.
I det nyeste ’Halloween’-forsøg har det anerkendte gyserhus Blumhouse (’Paranormal Activity’, ’Get Out’, ’The Purge’, ’Insidious’) overtaget styrepinden fra Dimension Films og markedsført filmen som en direkte efterfølger til den originale film, der sluttede med en konfrontation mellem Myers, hans psykolog Loomis (Donald Pleasance) og barnepigen Laurie Strode (Jamie Lee Curtis).
I et af den nye films mest markante øjeblikke bemærker Laurie Strodes barnebarn, at Laurie og Michael Myers ikke var søskende. »Det er bare noget folk har opdigtet«, siger hun som en finger i siden på resten af ’Halloween’-filmene. Det twist har ellers har været en etableret del af serien siden ’Halloween II’ og overlevede sågar de to sidste forsøg på at reboote serien.
Men hvorfor efterlade så mange års historie på gulvet? Hvad er for en arv, ’Halloween’ bærer rundt på? Og hvorfor i alverden er der tre forskellige film i serien med titlen ’Halloween?
Frygten lever videre
Få gyserfilm er lige så ikoniske som John Carpenters originale ’Halloween’ fra 1978. Dengang var slasher-genren mere eller mindre obskur, domineret af et fåtal af nævneværdige titler som ’Psycho’, ’Black Christmas’ og ’The Texas Chainsaw Massacre’.
Men i et snuptag skrev Carpenter regelbogen for genren, som stadig følges slavisk den dag i dag. Han flyttede handlingsforløbet fra mørklagte moteller og bibelbæltets hede ørkenlandskab til hvide Amerikas forstadsidyl. Hermed bragte han frygten for det ukendte helt ind i amerikanernes trygge dagligstuer. Og kampen mellem Michael Myers og Jamie Lee Curtis’ stålsatte, jomfruelige teenager Laurie Strode blev en kamp mellem maskulin impotens og kvindelig virilitet.
Skiftet i genrens stil før og efter ’Halloween’ er så markant, at de slasher-film, der kom før den, med rette kan kaldes proto-slashere – et passende generationsskifte, eftersom Jamie Lee Curtis er datter til Janet Leigh, den originale scream queen, som Norman Bates stak ned i bruseren i ’Psycho’ i 1960.
John Carpenter er kendt for sine pessimistiske film, der passer som fod i hose både under 70’ernes urolige opbrudstid og i nutidens mørke samfundsoptik. Den originale film starter med, at seksårig Michael Myers finder en klovnemaske frem og stikker storesøster ned med en kniv. Den slutter med, at Michael Myers’ lig forsvinder sporløst, efter han er blevet skudt af Loomis, og vi efterlades med en montage af husets mange rum, alt imens højlydte åndedræt kan høres over soundtracket.
Den gysende slutning gør det klart, at bøhmanden måske kan besejres midlertidigt, men aldrig permanent. Frygten, han skaber, vil altid leve videre.
Et spøjst eksperiment
’Halloween’ var begyndelsen på noget nyt, men også slutningen på en æra i amerikansk film, hvor genrefilm var hårdtslående, vrede og rebelske.
Efter den originale films massive succes ved billetlugerne måtte Myers naturligvis leve videre i andet end vores kollektive frygt for det ukendte. Universal Pictures og den notoriske producer Dino De Laurentiis fik hurtigt fat i rettighederne, og så skulle der ellers printes penge.
Så mens ’Halloween’ var banebrydende for genren, tegnede ’Halloween II’ banen op for seriens kedelige fremtid. Filmen foregår lige efter originalen, hvor Myers jagter Laurie Strode til et lokalt hospital. En sygeplejerske fortæller ud af ingenting til Loomis, at Michael er Lauries bror. Historien er endnu en gang skrevet af John Carpenter og producer Debra Hill, men deres involvering gør ikke meget for at løfte materialet, og Carpenter har selv beskrevet filmen som en afskyelighed. I håb om at skifte seriens fokus fra Michael Myers endte Carpenter ’Halloween II’ med, at Loomis sprænger sig selv og Myers i luften. Selv bøhmanden kan ikke løbe fra en flammekugle.
Men det var desværre kun sandt for en tid.
Carpenters originale vision for seriens videre forløb var at skabe en antologiserie, som havde Allehelgensaften som fælles tema, og hvor Michael Myers blot ville være den første af mange bøhmænd. En idé, producerne gik med til i den bizarre kultfilm ’Halloween III: Season of the Witch’. Filmen minder om et velproduceret afsnit af ’The Twillight Zone’ med mystiske mænd i jakkesæt, der skulker rundt i gyderne, samt en satanisk kult, som bruger Halloween-masker og tv-signaler til at ofre Amerikas børn og unge.
I dag huskes den mest for at forrådne et barns hoved foran kameraet og for den catchy reklamemelodi Happy Happy Happy Halloween, Silver Shamerock!
Et mareridt
Carpenter havde skabt et monster i Michael Myers, som producerne og publikum ikke ville lade dø så let.
De tre sidste film i den originale ’Halloween’-serie følger Doktor Loomis’ fortsatte kamp mod sin gamle patient. Det overordnede handlingsforløb gennem trilogien er på én og samme tid usigeligt simpelt og idiotisk kompliceret.
Den sjette film er mere interessant, men kun fordi dens postproduktion var det rene kaos. Man kunne ikke engang beslutte sig for den endelige titel, og ifølge produceren Moustapha Akkad var titlen ’Halloween: The Curse of Michael Myers’ mest af alt en joke, fordi produktionen havde været sådan et mareridt.
Efter ’Halloween 5’ fra 1989 skuffede finansielt, blev serien endnu en gang lagt på hylden for at samle støv og blev opkøbt af et lille studie ved navn Dimension Films, ejet af Harvey Weinsteins bror og forretningspartner Bob.
’Halloween: The Curse of Michael Myers’ prøvede at give den genopståede bøhmand et motiv ved at linke ham til en keltisk kult kaldet Thorn, som får ham til at myrde sine familiemedlemmer. Men testpublikummet – som hovedsageligt bestod af teenagedrenge – var utilfredse, hvorefter studiet hakkede og klippede i den, indtil plottet praktisk talt var ikkeeksisterende.
Efter deres mange ekstraoptagelser klippede de også de fleste scener med Donald Pleasance (der spiller Sam Loomis) ud, da han i mellemtiden var afgået ved døden. Instruktøren Joe Chappelle mente, at den legendariske skuespiller var for kedelig. Forestil dig, hvis Disney havde gjort det samme mod Carrie Fischer i ’Star Wars: The Last Jedi’!
Et såkaldt ’Producer’s Cut’ blev officielt udgivet i 2014 af Scream Factory, som restaurerede filmens originale vision, men man kan diskutere, om det var en vision, som var værd at bevare. Og sådan sluttede den originale saga. Ikke med et brag, men som et udhulet, maltrakteret korpus.
Ren ondskab
Før det aktuelle remake har man ved to forskellige lejligheder prøvet at bringe Myers tilbage.
I den udmærkede ’Halloween H20: 20 Years Later’ fra 1998 genintroduceres Jamie Lee Curtis i rollen som den originale final girl Laurie Strode. Sjovt nok har den præcis samme handlingsforløb som i David Gordon Greens nye film, om end det er værd at nævne, at Michael og Laurie stadig er søskende i ’H20’. Så meget for originalitet. Og så er dialogen i den nye gyser skrevet af Green og Danny McBride, hvilket gør den tålelig at lytte til.
En efterfølger til ’H20’, den jammerlige ’The Blair Witch Project’-klon ’Halloween: Resurrection’, førte dog Laurie prompte i døden inden for de første fem minutter, men i det mindste fik vi en scene, hvor Busta Rhymes råber »trick ’r treat motherfucker« af Michael Myers, der virker lige så forvirret som pinligt berørt over at være en del af filmen.
Endelig tillod Dimension Films i 00’erne – et sort hul for amerikanske slasher-film – rockstjernen Rob Zombie at genskabe Carpenters klassiker efter sin egen vision over hele to film med ’Halloween’ og ’Halloween 2’. Med 100 procent flere hillbillys, ulidelige røvhuler og amatøragtig klipning og fotografering. De to film prøvede endnu engang at granske Michael Myers’ motivation for at myrde, så den første halvdel af remaket følger en ung Myers, som hyler af Loomis, mens den anden halvdel udspiller sig som en dårlig hjemmevideooptagelse af den originale.
Det er bedst, hvis vi ikke snakker for meget om ’Halloween 2’. Det er ofte blevet sagt, at Rob Zombies’ udgave af morderen var det sidste søm i Myers’ kiste. Men for at være fair over for den outrerede instruktør blev dødsstødet allerede sat ind i den gamle ’Halloween II’, da en træt John Carpenter bestemte sig for at forbinde Laurie Strode med Michael Myers. For det farlige og uhyggelige ved psykopaten er det komplet irrationelle i hans adfærd. Loomis konstaterede det allerede i den første film: »I realised that what was behind that boy’s eyes was purely and simply: Evil«.
Råd og fordærv
Ved at omgøre Laurie og Michaels slægtskab har David Gordon Green endelig fjernet den dårlige tand, der de i 37 år ikke har skabt andet end råd og fordærv.
I den nye film er Michael Myers endnu en gang fuldstændig uden moral, uden motiv, uden personlighed. Gordon Green har skrevet en psykolog og to true crime-podcastere ind i filmen, som alle prøver at forklare og analysere Michael Myers. I en film, hvor Myers myrder en mindre landsbybefolkning, er det netop dem, der møder de absolut grusomste skæbner, og det er næppe tilfældigt.
Monsteret Michael Myers skal ikke forstås. Han skal frygtes, og han skal bekæmpes.
Læs også: Ny ‘Halloween’-film får fremragende anmeldelser efter verdenspremiere