The Mountain Goats
Det er ikke meget mere end et år siden, at The Mountain Goats med John Darnielle som den altoverskyggende frontmand sidst gav lyd fra sig med albummet ‘All Eternals Deck’, men nu har den yderst produktive herre altså endnu en samling sange klar til os på bjerggedernes 14. studiealbum.
Løst baseret på en række personer, som er bosat i staten Washington, har Darnielle på tekstsiden denne gang ladet sig inspirere af mennesker, der på den ene eller anden måde står uden for samfundet. De spraglede lo-fi-folksange, hvor de akustiske guitarer fortsat er kronisk overstyrede og trommerne stadig lyder som gamle papkasser, er således befolket af eneboere, hjemløse, psykisk syge, og andre udstødte, der alle på daglig basis kæmper for at passe ind i de normales verden.
Sangskrivningen holder generelt et højt niveau, og arrangementerne er mestendels ganske opfindsomme. Den herlige skævert ‘Cry for Judas’ er eksempelvis bygget på en bund af en løbsk basgang og knastørre trommebeats. Denne bund krydres sirligt med et tøjlesløst blæserarrangement, så resultatet bliver en flyvsk, lille ekspressiv indiefolk-guldklump.
Udtrykket er anderledes mindre bombastisk på den smukt tungsindige ‘Until I Am Whole’, hvor blikket vendes indad og Darnielle på sikker afstand af den hektiske omkringliggende verden, fra sin sikre comfort zone melankolsk konstaterer: »I think I’ll stay here / Until I am whole again / I don’t know when«.
The Mountain Goats hyldest til samfundets skæve personligheder har dog ingen grund til at gemme sig af vejen, da de har begået endnu et glimrende udspil.