Múm

Som genren næsten foreskriver det, er der tilstrækkeligt meget englefisse i islandske Múms mikstur af postrockede elementer og knitrende nordisk vemod. Også denne gang tilstræber orkestret at drysse med stjernestøv og salige vibrationer, men grænsen mellem det meditative og det trættende må siges at være hårfin på det nye afkom ‘Sing Along to Songs You Don’t Know’.

Bevares, Múm er stadig et orkester, som tilfører en lun islandsk striksweater til det aktuelle musikmiljø, men den berusende vellyd har alligevel den omkostning, at konstellationen risikerer at falde i orkestergraven i ren svimmelhed og frelst lyksalighed. Man får næsten lyst til at skubbe de behagesyge islændinge ud i Mogadishus gader i stedet for til Estland og Finland, hvor albummet blandt andet er indspillet, blot for at tvinge øboerne til at knurre og vise hjørnetænder.

Det skal dog retfærdigvis nævnes, at albummet bestemt rummer sine smukke og gådefulde øjeblikke, og især numrene ‘Prophesies and Reversed Memories’, hvor tempoet ubesværet sættes i vejret, samt – bemærk titlen! – ‘The Smell of Today Is Sweet Like Breastmilk in the Wind’ med sin torpederende rytmik er værd at lægge ører til. Her investerer islændingene sig selv i kompositionerne og charmerer ved at bryde med det fortænkte og kalkulerede udtryk, som ellers præger visse dele af albummet.

»Sovsen var varm, og isen var kold«, som man siger om et gennemsnitligt måltid. Men heller ikke mere.