Alec Ounsworth

I forbindelse med indspilningen af sit første soloalbum drog Clap Your Hands Say Yeah-ankermanden Alec Ounsworth sydpå til New Orleans. Og selvom han har udtalt, at en plades æstetik altid er inspireret af dens omgivelser, er det ærlig talt ualmindeligt svært at høre sydstatsbyens stolte jazz- og funktraditioner i de ti numre på ‘Mo Beauty’.

Det på trods af at Ounsworth har allieret sig med nogle af byens legendariske musikere som bassisten George Porter Jr. fra The Meters og Galactic-trommeslageren Stanton Moore. Men det er en mærkelig fersk musik, der kommer ud af mødet. Hverken funk eller indierock men nærmere en bombastisk hybrid med dramatiske klaver- og saxofonriff, der – især på nummeret ‘Bones in the Grave’ – sender kærlige tanker til Tom Waits.

Rygraden i Clap Your Hands Say Yeah har altid været de knivskarpe hooks, der så i større eller mindre grad blev dekonstrueret, men dette albums største problem er, at der ikke hænger nogen melodier fast, når man er færdig med at lytte. Bedst er Ounsworth, når der skrues helt ned for både tempo og saxofoner, som på New Orleans-hyldesten ‘Holy, Holy, Holy Moses (Song For New Orleans)’ om Katrina-katastrofen og balladen ‘What Fun’. Her rammer han noget ægte og intenst, og denne følelse burde i større grad have været efterstræbt på et album, der fremstår som en omgang forceret New Orleans-stemning uden nerve.

Alec Ounsworth. 'Mo Beauty'. Album. Anti/Bonnier Amigo.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af