Da Steve Buscemi for nylig besøgte Stephen Colberts show ‘The Late Show’, fik han ikke kun lejlighed til at snakke om sin medvirken i den kommende serie ’Miracle Workers’.
Skuespilstjernen blev også konfronteret med ét af de seneste resultater af internettets uendelige bearbejdelse af information – en video, hvor Buscemis ansigt er retoucheret ind på Jennifer Lawrences krop, mens skuespillerinden svarer på spørgsmål ved Golden Globes.
Buscemi reagerer med et forundret ansigtsudtryk på det foruroligende klip, og han er ikke imponeret over, hvad han ser. »Det gør mig ked af det, at nogen har brugt så meget tid på det«, siger han, selvom han også konkluderer at han »aldrig har set bedre ud«.
Klippet starter cirka ved 05:20.
Læs også: Woody Allen sagsøger Amazon for 68 millioner dollars for skrinlagt film og ophørt kontrakt