‘Trækfugle’: Flot gangsterfilm vender ’The Godfather’-myten på hovedet
Året er 1968. Langt ude i den colombianske ørken, blandt Wayuu-stammen, er vi vidner til et overgangsrite. En ung pige, klædt i rødt og med rød ansigtsmaling, træder ud på teltpladsen. Folk stimler spændte sammen om hende. Hun bevæger sig hurtigere og hurtigere rundt i en cirkel, mens vinden tager fat i hendes lange slør og store klædedragt. Pludselig springer en mand ind og danser op mod hende. Det er vildt og voldsomt, og ret intenst at overvære.
Det er Rapayet, som gør kur til Zaida. Men hun kommer fra en vigtig og traditionsbunden familie, og han er kendt for sin omgang med de hvide, så hvis han vil have hende som sin kone, må han punge ud. Han bliver afkrævet 30 geder, 20 køer, to æsler og fem halskæder.
Heldigvis for ham har hans ven Moisés en plan. De kan tjene nogle nemme penge ved at sælge hash til en gruppe unge amerikanere. Det tager dog fart, og fra at være små pushere bliver de narkobaroner. Imperiet forgrener sig til hele lokalsamfundet. Hvor der tidligere kun var en klynge telte, ser vi nu en rockerborg.
‘Trækfugle’ er et slags latinamerikansk gangsterepos, og åbningsscenen griber med sin blanding af festlige omstændigheder, familiemæssige anliggender og kolde forretninger helt oplagt tilbage til ‘The Godfather’-filmene. Men den er derudover et nærmest etnografisk indblik i en gammel indiansk kultur, dens magiske ritualer og nomadiske levevis samt fortællingen om, hvordan alt dette korrumperes af den omsiggribende narkohandel. På den måde er vi langt fra heltedyrkelsen i ‘The Godfather’.
Faktisk fremstår Rapayet som en svag leder, hvis autoritet undergraves af svigermoren, der toner frem som det virkelige overhoved. Og så er han omgivet af destruktive unge mænd, der sætter alt over styr for at hævde deres egen ære og magt. Så betyder det ikke noget, at han ser cool ud med sin cowboyhat, sin pistol og sin gennemførte moustache.
Hans oprindelige makker Moisés viser sig at være en skydegal festabe og må uskadeliggøres. Et årti senere finder Rapayet sin onde ånd i sin svoger Leonídas, der har vænnet sig til et liv i luksus og fare. Han er mere dyr end menneske, og da han på et tidspunkt går bersærk, fører det til krig mellem de forskellige klaner, der er del af det kriminelle spil. Her har vi afgjort lagt National Geographic bag os.
Det er makkerparret Cristina Gallego og Ciro Guerra, som står bag filmen. Også i deres forrige film, ‘Slangens favntag’ fra 2015, der foregår på Amazonfloden og dens bredder, var en del af projektet at beskrive de historiske forandringer i det 20. århundrede, der førte til de oprindelige folkefærds opløsning eller undergang. Den blev optaget i sort-hvid, indeholdt absurde optrin og omfattende drømmescener og vandt stor hæder på de internationale filmfestivaler.
‘Trækfugle’ er ikke en lige så overvældende filmoplevelse. Men den er bestemt en god og værdig opfølger.
Kort fortalt:
‘Trækfugle’ er en flot fortalt gangsterfilm, der også formår at sige noget vigtigt om Colombias nyere historie og landets oprindelige befolkning.