Mercury Rev

Mercury Rev sprang ud som de store yndere af skønhedsdyrkelsen, da de i 1998 udsendte den endeløst smukke ‘Deserter’s Songs’. Det var sange fra den skinbarlige virkelighed, der havde taget bo i Disneylands eventyrverden, og som i 2001 blev fulgt op af den lidt mindre eventyrlystne ‘All Is Dream’. Som på de to forgængere er det ligeledes på ‘The Secret Migration’ med blot et nænsomt lys forude, at Mercury Rev synes både fortabte og på rette spor i nostalgiens favntag gennem de 13 svulstige og stemningsmættede sange.

Jonathan Donahue er en indlevende sanger trods stemmen, der næsten ikke eksisterer. Men den spinkle stemme bliver på ‘The Secret Migration’ til tider tabt i sammenspillet med den bombastiske studieproduktion, som endnu engang har været i hænderne på Dave Fridmann. En produktion, der næsten bliver en tand for perfekt, og som da også giver bedst mening i tresserpopsangene ‘In a Funny Way’ og ‘My Love’, hvor det Phil Spector’ske lydunivers skinner klarest. Men desværre uden at gøre brug af ‘Deserter’s Songs’ eventyrlige instrumentering af orgel- og savspil.

Mercury Rev har igen skabt indlevende og drømmende sange, dog uden at bygge dem på samme melodiske bund de tidligere formåede med de efterladtes drømmesange. Måske melodierne er de hemmelige udvandrere, Mercury Rev besynger?