M83

Franskmanden Anthony Gonzales har siden sit gennembrud med ‘Dead Cities, Red Seas & Lost Ghosts’ i 2003 delt vandene. Alt imens mange har udråbt ham som en af støjpoppens nye store, unikke navne, har andre forkastet ham som endnu en ligegyldig My Bloody Valentine-kopist. På ‘Saturdays=Youth’, Gonzales’ nyeste album som M83, ligger sandheden et sted midt imellem.

Der er enorme ligheder i sangskrivningen, men M83s pænt producerede og nærmest overpompøse måde at fremføre materialet på, ligger langt fra den rå og simple variant My Bloody Valentine blev kendt for.
På ‘Saturdays=Youth’ er der skruet gevaldigt ned for distortionknappen. Til gengæld er vokalerne er langt fremme, og så er der bestemt ikke sparet på hverken piano, strygere, kor eller rumklang. Det er der kommet et sjældent dekadent og stemningsfyldt, men desværre også unødigt overlæsset album ud af.

De fleste sange er fremragende, men lidt for mange gode melodier drukner i klichéerne. Når det er sagt – og de direkte irriterende rytmeprogrammeringer, der skæmmer dele af albummet gevaldigt, har fået deres velfortjente hug – er sangene stadig så gode, at ‘Saturdays=Youth’ alligevel er et ganske fin popalbum. Men det kunne bare have været langt mere dragende, hvis ikke det havde været helt så overlæsset og overproduceret.