Provokatøren Abdellatif Kechiches (‘Adeles liv’) seneste film ‘Mektoub, My Love: Intermezzo’ er snildt blevet den mest omdiskuterede på årets Cannes Film Festival. Det skyldes blandt andet en knap 15 minutter lang grafisk oralsexscene, der tilsyneladende ikke er simuleret, og det faktum at størstedelen af spilletiden helliges en flok twerkende bagdele på en natklub.
»Det vigtigste for mig var at hylde livet, kærligheden, begæret, åndedraget, musikken, kroppen. Jeg ville prøve en filmisk oplevelse, der var så fri som muligt«, siger instruktøren på pressemødet i Cannes.
Han benægter, at filmen skulle være et forsøg på at lave en endnu mere grænseoverskridende film end ‘Adeles liv’, bare for at provokere kritikerne.
»Jeg har forsøgt virkelig at vise, hvad der ræsonnerer i mig. At se kroppe, maver, bagdele. Jeg har forsøgt at beskrive ting igennem bevægelse. Det kan godt være, jeg virker overfladisk. Men de er ret magiske. Jeg ville optage kroppens magi. Det er det metafysiske aspekt af kroppen, som jeg har portrætteret«.
De fleste er enige om, at Kechiche nok ikke vinder Guldpalmen igen, som han gjorde for seks år siden med ‘Adeles liv’. Men instruktøren har bestemt ikke noget imod, at hans film ikke appellerer til alle, slår han fast.
»Det er ikke alle, der deler den måde, jeg ser andre på. Ikke alle kan lide de samme slags film, så nej, det går mig ikke på overhovedet. Hvis det jeg ser, er det, jeg gerne vil se, og det ikke appellerer til alle, så er det kun godt, for det ville være en katastrofe, hvis alle så en film på præcis den samme måde«.
»Hvis du tilsidesætter dine forudindtagede holdninger, når du virkelig ind til filmen. Jeg får stor nydelse ud af at se på de her kroppe og det talent, man kan se i filmen. Jeg havde en mavefornemmelse, som jeg virkelig gerne ville vise på lærredet. Hvor magnetiske, hvor attraktive og hvor vibrerende de her mennesker er«.
Vores filmredaktør, der har rapporteret dagligt fra Cannes, delte ikke helt Kechiches begejstring for de rystende røve, som han slog fast i sin reportage: »Men altså. Når man har haft en røv i hovedet i længere tid, end en månedsløn ville kunne købe på en stripklub i Las Vegas, er det naturligvis en så grotesk oplevelse, at det ville gøre selv provokatør Gaspar Noé rød i kinderne. Kamels heftige oralsex til Ophélie på lokummet skal da nok få et efterliv. På alverdens pornosites. Kunst er det sgu ikke«.
Cannes-festivalen slutter i aften, hvor Guldpalmen skal uddeles. Læs vores udsendtes bud på vinderne HER.
Læs også: Numsefilm er enten fjerdebølgefeminisme eller liderlig mandschauvinisme af vildeste skuffe