Primal Scream på Heartland Festival: Regnen fordampede i den dansable rockcentrifuge
Man har aldrig kunnet klandre Bobby Gillespie for at underdresse, og Primal Scream-frontmanden troppede skam også op iført et skrigende pink jakkesæt med matchende balsko.
Skotternes bagkatalog bevæger sig da også i det farvestrålende spektrum, hvor de med sikker sans har fusioneret klubkulturens dansable energi med rockens klassiske virkemidler.
Koncerten på Greenfield-scenen torsdag aften var et koncentreret destillat af bandets bedste karaktertræk, hvor ballet åbnede lige på og hårdt med signatursangen ‘Movin’ On Up’.
Så var vi ligesom i gang, og Gillespie og co. gjorde, hvad de kunne for at distrahere den danselystne forsamling fra et mildest talt dårligt vejr.
De meteorologiske forhold er hverken koncertgænger eller artist herre over, og man kan således i fællesskab vælge at få det bedste ud af situationen. Hvilket heldigvis bestemt var tilfældet her.
‘Higher Than the Sun’ blev introduceret med en beklagelse om, at Primal Scream havde medbragt »the horrible Brexit rain«. Frontmanden tog i det hele taget det stedvist ret bizarre optrin med et grin. Hvad kunne man ellers gøre, når diverse stagehands febrilsk spænede rundt på scenen med håndklæder og forhindrede nedbørets interferens med de elektriske instrumenter.
Med en sammenbidt koncentration leverede bandet en blændende indsats. Guitarist Andrew Innes antændte ‘Can’t Go Back’ med en gnistrende wah-solo og bassist Simone Butler holdt rytmesektionen i stramme tøjler i ‘Kill All Hippies’, mens Gillespie skreg lungerne tør for luft i ‘Miss Lucifer’ og ‘Kowalski’.
Der blev sat ekstra turbo på turbinen mod slutningen med ‘Loaded’ og ‘Rocks’, som trak i de klassiske rockgevandter og smagte af Rolling Stones i velmagtsdagene i sen-60’erne/start-70’erne. Førstnævnte således tilføjet ‘uh-uh’-koret fra forbilledernes klassiker ‘Sympathy for the Devil’, hvilket det feststemte publikum straks stemte med i og sorgløst vuggede videre. Det dårlige vejr kunne ærligt talt blæse os alle sammen et stykke.
Med sikker flair for at arbejde med en forsamling og en række træfsikre musikalske virkemidler fik Primal Scream regnen til at fordampe i den dansable rockcentrifuge.
Kort sagt:
Frontmand Bobby Gillespie var i hopla, og med en determination, som smittede af på det danselystne publikum, spillede Primal Scream så regnen fordampede.
Læs anmeldelse: Solange på Heartland Festival