Drive-By Truckers
Drive-By Truckers er halvt historiefortællere, halvt sydstatsrockende sangskrivere, og niende album befolkes af et vanligt broget karaktergalleri. Således træffer vi en forsmået og ualmindelig sprutstinkende eksfyr på ‘The Fourth Night of My Drinking’, den hårdtarbejdende callgirl der foræres væk som fødselsdagsgave til en ‘Birthday Boy’, den galsindede bonderøv Lester som hele landsbyen håber er druknet på ‘Drag the Lake Charlie’, konen som pløkker sin præstehusbond fuld af huller på ‘The Wig He Made Her Wear’ – og man kunne blive ved!
Fortællingerne og hovedpersonerne ville dog virke livløse uden de americana-dryppende kulisser, som truckerne iscenesætter. Fra åbneren ‘Daddy Learned to Fly’ frem til og med ovennævnte numre er alle rene højdepunkter, og her rocker Alabama-klanen hårdere end nogensinde før. Men det er næsten skammeligt at fremhæve noget frem for andet, når bandets tre sangskrivere gennemgående virker fuldstændigt umulige at skyde igennem.
Shonna Tuckers ‘You Got Another’ er eksempelvis oprigtigt smuk og i sin luftige enkelhed et lydligt haikudigt ved siden af Mike Cooley og frontmand Patterson Hoods grofthakkede og traktortrækkende vælter-derudaf bulderbasse-hymner. Apropos Hood, så er han vokalmæssigt vokset gevaldigt med opgaven, og produktionen er pæn og toptunet, hvilket gavner den bissede og utæmmede tre-guitarers angrebsformation formidabelt.
B-siden er tammere og knap så umiddelbar som første halvleg. Især er den sympatiske ballade om cirkusakrobaterne i ‘The Flying Wallendas’ småtræg, men samlet er det er alligevel en magtdemonstration af de sjældne, som oven i købet i følge Hood allerede opfølges i år med en skivefuld r’n’b-mordballader i form af albummet ‘Go-Go Boots’.