Kirby Sue

I Københavns uendelige landskab af bygninger og veje gemmer sig et band, der kalder sig Kirby Sue. De har i februar tilbragt en uge i selskab med Magnus Groth i Sauna Studierne. Magnus Groth har efterhånden fået sat sit fingeraftryk på den københavnske undergrundsmusik og fortsætter tilsyneladende ufortrødent.

Med denne demo bliver man først fanget ind af den rockede stemning der præger ep’en. Fire numre af høj kvalitet og med masser af energi og dynamik. Stilen kalder vi i dagens anledning, klassisk trio-rock, om end Kirby Sue, lydindtrykket til trods, viser sig at være en kvartet.

Det der først bider ens øregange, er vokalen, som for en gangs skyld ikke lyder som 200 andre bands, og tilmed ikke gør det på den fede måde. Den første gennemlytning resulterer i en slags afstandstagen fra netop vokalen, men som antallet af gennemlytninger stiger, stiger også respekten for den.

Sammen med den ind imellem Kashmir-agtige opbygning af skramlede guitar/bas-figurer giver det faktisk et helt hæderligt resultat, hvis man er til rock, der lugter lidt af amerikanske tendenser og dansk lune.

Specielt de første tre skæringer ‘Symphony of Perfection’, ‘Desert Road’ og til dels ‘Waiting for New York’ er stilsikre og har et rigtigt godt drive. Sidste skæring ‘Green Soft Lemonade’ lukker og slukker, og det er lige i rette tid.

Hvis demoen havde kørt mange numre endnu uden større afveksling i lydbilledet, kunne det have endt med en lettere kedsommelig omgang, men som de fire numre står i sig selv, er det en virkelig solid demo.