Uffie

Jeg må hellere starte med at bekende kulør. Jeg var så høj på Uffie i 2007, at jeg havde ‘Pop the Glock’ som ringetone på min mobil. I et år eller sådan noget.

»I never claimed to be an artist, I can’t even sing«, lyder det på hypefænomenets ‘Our Song’. Og helt rigtigt, det er ikke autotunede Uffies musikalske evner, man falder for. Det er Uffie selv, og det univers den franske electroscenes muse repræsenterer. En hårdtpumpet, multifarvet pille af arrogant guldkæde-attitude, sødmefuld vulgaritet, euforiserende klubfortællinger og Ed Banger-familiens karakteristiske produktioner.

Tempoet er sat lidt ned på albummet. Men ambitionsniveauet er steget. Særligt ‘ADD SUV’ med Pharrell Williams, ‘Give It Away’, ‘Difficult’ og ‘Ricky’ tager teten videre, højere og bredere med distinkte popmelodier, catchy samples og tidlig 80’er-hiphop-influens. Uffies signatur – et bombastisk mash-up af fransk electro, piget rap og tunge old school-beats – er blevet blødere og mere struktureret. Der må dog heller ikke slibes mere kant af hende nu.

Uffie kalder albummet skizofrent, og det er ikke helt ved siden af. For der bliver også eksperimenteret med gamle guitar-samples og 60’er-rock på titelnummeret og et cover af Siouxsie and the Banshees’ ‘Hong Kong Gardens’. Det rækker Uffies stemme ikke til, og det afviger for meget fra det, hun gør så godt: »I’m a diamond in the rough and I can fuck shit up«.