- Robert Smith stirrer sin egen dødelighed dybt i øjnene på The Cures første album i 16 år
- Aftenens hovednavn efterlod salen i tårer: Vi var på ambitiøs endagsfestival i København
- Din yndlingsrapper deler scenen med ham. Din konge ser fodbold med ham. Er der nogen i landet, der ikke elsker Thor Farlov?
Our Broken Garden
Der er noget aldeles fortryllende over danske Our Broken Garden. Det stod allerede klart efter debutalbummet ‘When Your Blackening Shows’, der var en omgang tungsindig og melankolsk mørkepop. Og netop dette udtryk forfølges nu på gruppens nye album, der har fået den mere idylliske titel ‘Golden Sea’.
Det står klart allerede fra den dystre albumåbner ‘The Departure’, at det her er et af den slags album, hvor den perfekte lyttesituation vil være, mens man skuer ud over en stjernebesat nattehimmel og fuldstændig lader sig omfavne af de vidunderligt smukke sange. Meget få numre sidder lige i skabet ved første lyt, da der er en tendens til en meget tung og langsom rytmesektion, og fordi Our Broken Garden sjældent bevæger sig i nærheden af konventionelle popkompositioner. Men lader man musikken og dens fantastiske stemninger få plads, rammes man let af gåsehud under numre som ‘In the Lowlands’, ‘The Burial’ og ikke mindst førstesinglen ‘Garden Grow’, der er pladens lettest tilgængelige skæring.
Især frontkvinde Anna Brønsteds vokal står frem fra den ofte klassisk inspirerede instrumentering og er helt utroligt effektiv i skabelsesprocessen af de hypnotiserende stemninger, albummet besidder. Måske vil nogen anklage albummet for en vis grad af ensformighed grundet den langsomme og tunge struktur, størstedelen af numrene har, men giver man ‘Golden Sea’ den tid, den fortjener, vil man uomtvisteligt blive en formidabel lytteoplevelse rigere.
Our Broken Garden. 'Golden Sea'. Album. A:larm.